Sørens myrer

 

Myrens evne til at booste de unges selvværd og selvtillid.

Da målgruppen er taget ud fra de unge jeg arbejder med til dagligt, passer dette godt sammen. Deres fokus og evne til at fastholde hobbies og aktiviteter er varierende, men med det minimale niveau af pasning, som de kære myrer kræver, spænder dette godt overens.

Muligheden for at kunne udvide boet med tilbygninger, træ, små planter og lignende, er ligeledes foreneligt med de unge, da det er nemt at gå til og fra, og ikke kræver omsorg og jævnlige tilsyn.

De unge i den tiltænkte målgruppe er tvangs- doms- eller frivilligt anbragte unge, der ofte har diagnoser a la ADHD med sig i bagagen, samt omsorgssvigt, vanrøgt, neglect eller lignende udfordringer i deres opvækst. Det er derfor vigtigt at de får succes oplevelser, der kan styrke deres selvværd og selvtillid, f.eks. i form af myretue i trivsel. 

Her er de lige flyttet ind i sandet og har så småt lavet deres første hule, hvor der er lagt første og andet hold æg.

Dette kan virke trivielt eller ligegyldigt for nogen, men for disse unge, kan det have en stor effekt, og være med til at bane vejen for udvikling og fremme, i deres opvækst.

Vi arbejder her med de unges dialogiske viden, såvel som deres phronetiske viden, i takt med myretuens udvikling og deres læring og forståelse for hvad myrerne bygger og hvad formålet med disse kan være. 

Vi taler ligeledes med de unge om deres katalogiske viden. Myrer kan bide/tisse og det gør ondt, men vi uddyber og taler om hvorfor de gør dette. Det åbner snakken op for forsvarsmekanismer, og forskellige dyrs meget forskellige måde at reagere på, lige såvel som menneskers mange forskellige måder at reagere på. Reaktionsmønstre og andre karakteristika kan her komme i spil.

DAG 25

De kære myrer har lavet større gangsystem og små huler, der er skjult ned i hjørnet på terrariet. (billeder tilgår)

Vi er hoppet et godt stykke frem i projektet. (Dette grundet udfordringer i ungegruppen) Dyreholdsprojektet er genoptaget for en enkelt dreng, der har formået at holde sig delvis udenfor nogle af de konflikter der har bremset de andres interesse.

En stor del af arbejdermyrerne er døde, som en del af deres livscyklus. Når de kan mærke at det lakker mod enden, går de ud af gangsystemerne og lægger sig ude i det åbne, hvor de kort efter syner hen. Knægten(fremover Erik) spørger ind til hvorfor de går væk fra de andre, hvorefter vi går ind og læser lidt om det fænomen sammen. Det viser sig at det er noget de gør, for ikke at være en byrde for de andre myrer i gangene og på den måde skabe mere arbejde for tuen. Erik tygger lidt på den info og trækker egen erfaring indover. Han fortæller at have gjort noget lignende, når der er for meget støj omkring ham. Så trækker han sig og er førhen stukket af hjemmefra, for ikke at være til gene for familien. Vi snakker om vigtige forskelle i adfærd og mål, samt reaktionsmønstre der måske kunne gavne mere, set med menneskeøjne. 

Erik har svært ved at slippe det triste aspekt i at gå ud for at dø alene. vi vender samtalen til de øvrige levende myrer. Erik tæller at der nu kun er 4 arbejdere og en dronning. Vi kan ikke se hulen med larveæg, så vi ved ikke om kolonien kan overleve. Erik efterspørger om der er noget vi kan gøre. Men de har foder, vand og deres gangsystem, så vi må lade naturen gå sin gang. Går det galt, vil vi forsøge igen, hvis Erik er med på den. Han siger sig usikker, da han ikke har lyst til at flere myrer skal dø.

Vi snakker om, hvorvidt det måske var en idé med nogle dyr der er mere resiliente overfor miljø og levevilkår. Erik er bange for at de andre også vil dø, men vi aftaler at prøve igen og tage i en dyrebutik og som vi kan finde noget, som er interessant. 

Mht. stilladsering og læringsproces, tages det med til fremtidige projekter, at det er vigtigt at finde kæledyr med en højere overlevelsesrate. Selvom snakken omkring død og støtte har været meget interessant med Erik, så er den bedrøvede sindsstemning ikke ønskelig. 

Erik taler om at det måske kunne være spændende med en lille slange eller noget. Vi taler om at det kræver lidt mere pasning og socialisering, men der er åbenhed for muligheden. Erik er udfordret af ADHD og har svært ved at holde fokus på ét projekt i længere tid, så det vil være gavnligt, hvis andre unge vælger at gå ind i projektet sammen med ham. Der er dog en udskiftning af beboere igang på afdelingen, så vi aftaler at skubbe det en måneds tid, men at vi sagtens kan tage på tur og måske finde noget inspiration til næste "kæledyr".

Jeg tænker det fremadrettet vil være godt, hvis denne slags projekter kun startes op, hvis der er minimum 2 unge om ét dyr, samt en voksen tovholder, så dyrene ikke lider unødig overlast. ideen tages op til næste P-møde. Der vil vi også skulle snakke om restriktioner for kæledyr, ud fra bl.a. allergier og fobier. 

Etikke: plantehold - Sørens individuelle opgave

 Operation Vildt med Vilje!

Som led i vores planteholdsprojekt, vil jeg lige dele en af mine årlige projekter derhjemme. Vi er et par venner, der har noget jagt, lige ved siden af min egen jord. Her er der skov, søer, åløb osv, hvor vi, hvert år, planter diverse vildtblandinger til gavn for naturens dyr. 

Her er jorden fræst op og jævnet.

Samme som ovenstående

Fræsning igang.

Her er jorden sået til med vildtblanding.

Undertegnede igang med såning og tromling.

I vores individuelle opgave, har vi, i gruppe 1, valgt plantehold.

For mit vedkommende, bruges mikroforsker tilgangen, hvor der leges med forskellige processer og giver planterne differentierende vilkår, for at se hvad der sker og hvad det gør for deres udvikling.

Nærmere bestemt har jeg lavet 7 forskellige forsøg. 

Her er der lagt solsikke frø til venstre. (disse kom fra en samling helt hvide frø, deraf mystery mærkatet). Til højre ærter. Disse vil blive konventionelt passet. En slags kontrolgruppe.

Her er der plantet 6 frø af solsikke, hvor et bæger vandes med vand, et med sukkerholdig saft og et med mælk. Der er lavet 2 af hver, hvor det ene sæt vil blive sat længere ind i et lokale, med mindre sol til følge. 

De andre stilles i sydvendte vinduer.

Vores gruppe bruger, i klassen, en del tid på at snakke om overførslen af det løbende projekt, til pædagogisk praksis og særligt udfordringen hermed, ift den borgergruppe jeg og flere andre arbejder med. Deres fokus-evne og tålmodighed, sættes hurtigt på prøve og deres interesseniveau er svært engagere i dette. 

Dermed ikke sagt at det er umuligt, der har før været unge, der har haft sideløbende skoleprojekter, med at passe en chiliplante på værelset. Deres evne til at drage læring af projektet, har dog været udfordret og mere præget af pligt, end interesse.

Små skud begyndte hurtigt at komme frem. Flere af dem valgte dog kort efter at give op igen. Det blev hurtigt tydeligt at forsøgene med andet end vand, ikke kunne klare sig. Jorden klistrede sammen og blev hård. Planterne i skyggen kom, men voksede naturligvis langsommere end dem i solen. Den unge pige der gerne ville være med i projektet, mente at det var synd for skyggeplanterne, så vi valgte at flytte dem over i vinduerne, så de også kunne få de bedste chancer for at gro. 

Det startede en samtale om opvækst og muligheder, ud fra den støtte og hjælp planterne fik fra starten af. "Trine" kom meget hurtigt frem til at dette var præcis det samme hos mennesker. Hun reflekterede over egen opvækst og hvad hun havde manglet, som hun så andre unge fik. Hun gjorde det meget klart, at hendes planter ihvertfald skulle have rigeligt med vand og aldrig mangle noget, så kort efter kørte vi i bilka og fandt noget plantegødning, som nu skulle bruges fremadrettet. Vi blev så enige om, at kun nogle af planterne skulle have denne gødning, for igen at kunne se en forskel. Dette var Trine dog ikke meget for, men accepterede.

Gødningen var effektiv og det blev hurtigt synligt at se effekten. Forsøg med gødning ses ovenfor, forsøg uden, ses nedenfor.

Ærterne kom kun kort op, for derefter at dø igen. Dette fik Trine til at reflektere, at de ikke havde fået kærlighed nok og havde valgt at give op istedet.

Mysterie frøene er kommet rigtig fint. Trine og jeg har siddet og kigget i en plantebog, for at se om vi kunne finde ud af hvad det var, men er indtil videre ikke lykkedes os at se endnu. Det har været sjovt at høre Trines tanker omkring planterne, og de ideer hun får herom. Hendes intuitive mikroforsker tilgang har været sjov at fodre og guide. Vi er blevet enige om, at vi skal prøve at plante flere grøntsager og se hvordan det går. Næste projekt er jordbær og chiliplanter (chiliplanterne er dog med en ond plan om at snyde dem i maden hos nogle af de andre unge, så der er lige nogle snakke vi skal have her, samt et par indre kampe, da jeg selv er meget interesseret i at se reaktionerne herpå..)

Trines reflekterende didaktik og aktionslærende tilgang har været sjov at følge og skal naturligvis fodres videre. Hendes nysgerrighed på flere af aspekterne har været inspirerende og fundet interesse hos en af de andre beboere (en pige der er flyttet ind, efter projektets opstart). De to piger hjælpes ad til at vande planterne. De har ligeledes læst at nogle planter ikke har godt af for meget sol, så de har, uden mit vidende, haft en ombytningscyklus, hvor planterne får en dag i sol og en i semiskygge i turnus. Om dette har haft en reel effekt på netop disse planter er uvis, men placebo effekten hos pigerne har været mærkbar. De mener selv at være fjerne kusiner af Søren Ryge (vi talte om ham, ifbm. plantemuld og omplantning). Pige 2 (fremover "Tina") aner intet om chiliplanen og jeg mistænker at hun vil være en af hovedofrene for Trines planer. 

Skal vi tage et helikopter perspektiv på projektet, er jeg overrasket over interessen for projektet. Det har været en god læring for mig, at se en interesse vågne i Trine, som jeg ikke har forventet. Der har sågar været snakke om projektet hos nogle af drengene, som dog stadig går i en bue udenom aktiv deltagelse. 

Deres interesse er dog stadig meget vågen overfor skydning og jagt projekterne.

Mikroforsker tilgangen er ikke en jeg som sådan har presset på Trine, men kun fodret hende med enkelte spørgsmål indimellem. Hun er i stor grad selv gået igang med den. Også i større end først forventet, da hun er begyndt at læse en del på nettet om hvad hun kan gøre, for at øge planternes chance og produktivitet. Hun er især interesseret i madplanter og hvordan hun kan producere spiselige grøntsager og frugter. Jeg tror der er plantet en blivende interesse i hende. 

Genbesøg biotopen

Det var en rigtig fin oplevelse at genbesøge biotopen på solbeskinnet forårsdag. Farverne, lydene og duftene tager sig markant anderledes ud, end når vinteren er over os. Jeg tænker også, at den positive indvirkning som sollyset har på vores sind, forstærker oplevelsen yderligere.

I de tidligere indlæg omhandlende aktiviteter på biotopen, redegjorde jeg for en sansetur med målgruppen, som er voksne med udviklingshæmning. Tanken med sanseturen er, at den skal finde sted om vinteren, efteråret, foråret og om sommeren. Jeg har nu ved selvsyn oplevet forskellen på at opholde sig på biotopen på en råkold vinterdag, og på en lun forårsdag, hvori der uden tvivl ligger et stort potentiale for det pædagogiske arbejde. Man kunne inden afgang til biotopen kigge på billeder fra seneste besøg, således at dette står i frisk erindring hos målgruppen, herefter er det med at suge til sig af indtryk og lade sanserne råde. Når målgruppen før eller siden lader sig optage af planter eller dyr, kan vi imødegå dem fx mikroforskermetoden.   

 

Plantehold opdatering

 

Hermed en hurtig opdatering på mit plantehold. Lad det være sagt med det samme, jeg er nok ikke den fødte gartner. Efter at mine citronfrø forsøg ikke lykkedes, forsøgte jeg mig efterfølgende med hvidløg. Igen gik forsøget ud på at udsætte tre frø for helholdsvis optimale forhold med vand, varme og lys, ingen lys og et frø der var overladt til naturens luner (placeret udendørs). Ingen af de tre hvidløg spirede, da jeg efterfølgende tømte potterne så hvidløgsfeddene nærmest ud til at være gået i forrådnelse, så måske har jeg vandet for meget.

Jeg havde også et forsøg med valmuefrø kørende, en pot indendørs som spirede fint, men som over tid lagde sig ned, og fremstod meget porøse, og en udendørs som aldrig blev til noget.

Solsikker og radiser så længe ud til at skulle redde mit projekt, idet de voksede godt til, men ak, her faldt den ene solsikke helt sammen, og det samme skete med radisen, dog har jeg stadig en solsikke, som ser ud til at klare sig.

Som følge af de mange fiaskoer, har jeg nu valgt at forsøge mig med chilifrø, tanken er lidt, at her må jeg virkelig kunne skabe noget entusiasme, da jeg holder meget af at spise chili. Jeg har købt nye større potter, såfremt for lidt og for dårlig jord har været med til at spænde ben for de mange forsøg.

 

”Et frø indeholder alt det, planten skal bruge for at kunne sætte en lille rod og et skud med de første blade (Kimblade), samt den energi der skal til for at skubbe roden og skuddet gennem frøskallen og ud i omgivelserne” (Farrell, 2016, s. 14).

Med Farrells citat in mente, må min konklusion nok være, at jeg er en lidt for ivrig vander.

Franks plantehold --> samlet i et opslag

 Jeg har valgt at spire forskellige frø og forhåbentlig fører dette til en proces, der kan føre til et videre cyklus. Testning af spiring er at se om udfaldet er forskellig ved hjælp af ændring i lysforhold, væske og mængden af frø. Når dette er sagt er der tale om flere test mht. planteholdet. Jeg har interesseret mig for lysforhold, vand og andre væskeelementer samt jordforhold og til sidst at mange frø på lidt plads skal kæmpe om overlevelse. I testen forholder jeg mig neutral i bedømmelser og prøver at beskrive hvad jeg observerer. Jeg fører logbog og således forsøge at beskrive mine observationer og tests. 

Jeg har valgt en kastanie, et egern, ingefær, røbede, tomat, hvidløg og en kartoffel. Disse spirer i et lille drivhus (se billedet forneden).

For at teste har jeg valgt solsikker. I det ene æggebakke ligger der en i hvert rum så det giver tilsammen 10 styks. Disse har de perfekte forhold vedrørende plads og næring. I den anden har jeg valgt at fulde den op med mange solsikke, cirka 60 styks og her vil jeg se hvad der sker da de efter min forudsigelse skal kæmpe om plads, næring, lysforhold mm.

I de små formede runde bæger har jeg plantet sennepsfrø, æble og til sidst noget jeg ikke ved hvad er. Her vil jeg forsøge om jeg kan finde ud af hvad det er for en plante. 

Jeg vil efterfølgende tage visse teorier i brug - blandt andet grundbogen (Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og Udeliv – Uderummet i pædagogisk praksis (1. udgave) Hans Reitzels Forlag.

Jeg vil supplere med andet litteratur fx - Så dine frø og kerne af Holly farrell - (2016), ISBN13978879294956, Samvirke.

 

Franks genbesøg biotop - biotop status

 

Ved godt at dette blog skulle være senest udgivet uge 12 men grundet sygdom og arbejde skulle dette desværre udsættes et par dage....

Eftersom biotopen har været mit udgangspunkt for en del aktiviteter kan jeg efter mit genbesøg se at naturen har ændret sig - dette kan medfører nye eller andre aktiviteter eller mere af det samme. En fisketur er altid lidt mere medgørlig i forår end om vinteren ...dette er naturligvis en smagssag men målgruppen som jeg har udvalgt er nok lettere at motivere når vejret er mild. 

Der har ændret sig meget hvis man tager sig tid til at være opmærksom - alt er blevet grønnere, nogle planter og træer er begyndt at spire samt at vandet har trukket sig tilbage og strømmen i floden ikke er så kraftig mere.

Nu når jeg har et semester i natur og udeliv må jeg erkende at jeg er blevet mere opmærksom på naturen og de elementer der medfølger. Fx har jeg opdaget at jeg har ugler i min træ grundet deres lyde. Jeg vil påstå at jeg ellers ikke ville være opmærksom på dette og efter denne fantastiske oplevelse bliver jeg endnu mere opmærksom i naturen

 

Praksisafprøvning status

Som udgangspunkt er vores praksisafprøvning forløbet bedre, end vi turde håbe på. Vi har forsøgt at introducere bæredygtighed begrebet for målgruppen. Vi har stilladseret begrebet via det eksisterende gedehold på institutionen. Som voksen med udviklingshæmning, bliver man ofte frustreret, dette gælder også, når man fx ser tv/nyheder, og hører om globalopvarmning, CO2 udledning og poler der smelter. Vi har i vores praksisafprøvning bestræbt os på at give målgruppen følelsen af, at de også tager del i det arbejde, der skal gøres. I det omfang at vi har opholdt os hos gederne har vi observeret, undersøgt og kommunikeret. Retur på afdelingen har vi planlagt hvilke tiltag, vi kunne byde ind med (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, 2015, s. 183).

Det materielle element er grundstenen i ovenstående. At opleve sammenhæng imellem menneske og økosystem, men bestemt også det kognitive element i den konkrete viden om gedehold. Det følelsesmæssige element er vel ret beset det der gør, at målgruppen køber ind på læringen om geder, og slutteligt det filosofiske element, altså bestræbelsen på at rykke målgruppen fra et antropocentrisk ståsted til en mere biocentrisk opfattelse (Friluftsrådet).

Udover at det relationelle indiskutabelt er blevet styrket, så har vi på nuværende tidspunkt arbejdet aktivt med at begrænse madspild i afdelingen, og vi har taget et kritisk blik på indkøbssedlen tilhørende afdelingen. Fra start havde vi en ambition om at inddrage diverse mærkningsordninger i forbindelse med indkøb, dette viste sig dog hurtigt at være for ambitiøst og forvirrende for målgruppen.

 

Dyrehold perspektivering

 

Ny viden

 

I arbejdet med gederne, har jeg opsøgt og tilegnet mig en vis mængde katalogviden, for at kunne facilitere projektet på en hensigtsmæssig måde. Dette via relevant litteratur og ikke mindst via gode kolleger på institutionens udehold. Den helt stor øjenåbner for mig, er sket i samspillet med målgruppen (Mikkel og Lena), og deres evne/vilje til at købe ind på projektet. Jeg var selvsagt usikker på, om målgruppen kunne koble gedeholdet til bæredygtighed, på den anden side, var jeg ret sikker på, at hvis ikke dyreholdet blev koblet op på noget, der har indflydelse på målgruppens dagligdag, så ville jeg ikke kunne fastholde deres interesse og fokus. Dette tænker jeg på nuværende tidspunkt, er den vigtigste læring, jeg tager med mig.      

 

Etiske spørgsmål

På ”vores” institution har vi en lang tradition for dyrehold, det være sig får, høns, tyrekalve og geder. Dette betyder, at de beboere som har boet på institutionen i flere år, har oplevet, at dyr er blevet afhentet til slagtning, uden at det er blevet ”pakket” ind i mere ”spiselige” forklaringer. Der har med andre ord været en hensigtsmæssig balance imellem den lille nære historie og den store mere kyniske historie (Husted, 2023, s. 88). Vi har selvsagt bestræbt os på at arbejde ind i et biocentrisk udgangspunkt i vores projekt, altså at alle levende ting har værdi. Vi har brugt gederne til at stilladsere introduktionen til bæredygtighedsbegrebet og altså ligge afstand til det antropocentriske, hvor mennesket er i centrum (Friluftsrådet).

Perspektiver

Det er vanskeligt at komme med kvalificerede bud på naturfaglig dannelse/ almen dannelse, i henhold til at målgruppen er voksne med udviklingshæmning. Sigtet må være, at målgruppen kan forholde sig til forvaltning af dyr, natur, planter og miljøpolitiske problemer i samarbejde med det pædagogiske personale. Dette skal ses i lyset af, hvad der giver mening for den enkelte og for helheden (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 72). I det konkrete projekt, hvor Mikkel og Lena, har engageret sig, og skabt ændringer i egen afdeling omhandlende madspild og indkøb, er jeg særdeles fortrøstningsfuld.

 

 

 Gode Oplevelser

Det relationelle er uden tvivl blevet styrket. Vi har spenderet mere tid sammen, end vi plejer, om noget vi ikke plejer at beskæftige os med. Målgruppen er blevet stimuleret og har taget ejerskab. Dog vokser træerne ikke ind i himlen. I den pågældende afdeling bor der fem beboere, hvoraf de to har deltaget i projektet, hvilket naturligvis har genereret en del snak om projektet. Dette har ført til, at en enkelt beboer har følt sig forbigået, på trods af at alle fik tilbud om deltagelse. I arbejdet med voksne med udviklingshæmning handler det ofte om at ”fordele sol og vind lige.”

Litteratur

 

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og Udeliv – Uderummet i pædagogisk praksis (1. udgave) Hans Reitzels Forlag.

 

 

 Friluftsrådet. Naturdannelsens fem elementer. https://friluftsraadet.dk/dit-friluftsliv-rig-natur-er-vigtig-for-os/for-skoler-daginstitutioner/vidensbank-materialer/boerns    

 

Husted, M. (2023). Hvor kommer maden fra. I: Jordt Jørgensen, N., Dahl Madsen, K., Husted, M. (red.) Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik: eksperimenter, dilemmaer og læreprocesser. (s. 87-96 af 175) Frydenlund. ISBN: 9788772166506

 

 

Plantehold opdatering

En hurtig opdatering på mit plantehold. Jeg har nu indstillet mine forsøg med citronfrø. Jeg havde forsøgt mig med tre citronfrø, hvor det ene fik optimale forhold med vand, varme og lys, et andet frø blev dækket med en sort plastik kop, og dermed berøvet alt lys, et tredje frø blev placeret udendørs og overladt til naturens luner. Ingen af de tre frø spirede.

 

Jeg har derudover også forsøgt mig med valmuefrø, her har jeg også forsøgt mig med forskellige vækstbetingelser. Jeg havde to urtepotter, hvor den ene blev placeret indendørs med vand, varme og lys og den anden urtepot blev placeret udendørs overladt til vejr og vind. Resultatet blev, ikke overraskende at urtepotten med vand, varme og lys spirede fint, mens den anden (udendørs) ikke blev til noget.

Jeg har også forsøgt mig med solsikke og radise men ikke med varierende vækstbetingelser, disse er plejet og passet (lys, vand og varme) og spire fint. Jeg har erstattet mit citronforsøg med hvidløg, så der nu er placeret en´ udendørs, en´ i mørke og en´ bliver forkælet.

 

Hvorfor mine citronfrø og udendørs valmuefrø ikke spirede skyldes vel dårlige spiringsforhold, eller at de valgte frø kræver bestemte forhold, for at bryde sin frøhvile. I princippet burde det vel være nok at vande frøet? Frøet indeholder jo alt det, der skal til for at sætte rod og et skud med de først kimblade, samt den energi der skal til for at gennembryde frøskallen (Farrell, 2016, s. 14). Noget kunne måske tyde på, at temperaturen har været afgørende, da de frø der stod udendørs, fik en fornuftig mængde vand. 

 

Formidling

 

                                                                                                                                                                           Da jeg har valgt at tage udgangspunkt i et allerede eksisterende dyrehold, formidles udviklingen via praksisfortællinger/narrativer. Målgruppen (Lena, Mikkel) og jeg har brugt gederne som afsæt til en langt større fortælling om bæredygtighed. For at gøre bæredygtighedsbegrebet nærværende, har vi holdt fokus på hvilke ”letfordøjelige” berøringsflader som Lena og Mikkel har med bæredygtighed i deres dagligdag, i lige netop deres afdeling på institutionen.

Vi har i skrivende stund besøgt gederne 3 gange, hvor emner som f.eks. drøvtygning, foder og gedernes særprægede øjne/pupiller har været diskuteret. Mest fokus har vi dog haft på gedernes velegnethed som husdyr, hvor de i tusindvis af år har leveret kød, mælk og skind til menneskene.

I forlængelse af besøgene hos gederne, har vi bestræbt os på at projektere det over på noget konkret i Lena og Mikkels hverdag, så som fokus på madspild i afdelingen, reducere indkøb af oksekød og diverse mærkningsordninger f.eks.: Svanemærket, Økologimærket og anbefalet af dyrenes beskyttelse. Temaet omkring mærkningsordninger er dog indstillet igen, da dette viste sig at være for komplekst for målgruppen.

Læringsudbytte  

Målgruppens evne til at tage projektet til sig, har været overraskende god. Både Lena og Mikkel har lænet sig ind i den eksisterende relation og har ladet sig guide ind i en ramme, der fysisk såvel som mentalt er genkendelig.

”Læring er enhver proces, der hos levende organismer fører til varig kapacitetsændring, som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring” (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 29).

Vi har altså via gedehold og bæredygtighedsfokus forhåbentligt sat en kapacitetsændring i gang hos Lena og Mikkel, vi har forsøgt at formidle noget viden til dem, målgruppen bearbejder den nye information, og på baggrund af sociale relationer i den givne kultur, konstruerer Lena og Mikkel deres egen læring, kendt som socialkonstruktivisme.

Undervisning fører ikke nødvendigvis til den ønskede/oplagte viden. ”Undervisningen” af Lena og Mikkel er altså kommunikation med læring som hensigt (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 35).      

Stilladsering

Med målgruppens kognitive niveau in mente, har hensigten fra start været at gøre dyreholdet relaterbart til målgruppens (voksne med udviklingshæmning) daglige gøren og laden. For at sikre at dyreholdet ikke blev diffust og uvedkommende mellem besøgene, blev det bundet op på noget, som i den grad får opmærksomhed af målgruppen, nemlig madplanen og indkøb til afdelingen og i sidste ende bæredygtighed. Faktisk har besøgene hos gederne fungeret som stilladsering for introduktionen til bæredygtighedsbegrebet. Afgørende for projektets holdbarhed har været:

 

-        En stærk relation der bygger på flere års teamarbejde.

-        At der ”kun” deltager to repræsentanter fra målgruppen.

-        At det foregår i vante omgivelser.

-        At vi har haft mulighed for at tilgå gederne uforstyrret.

-        At team-kolleger har været positivt indstillet over for projektet.        

Personligt har jeg læst lidt op på geder og gedehold samt talt med kolleger fra institutionens beskæftigelsesafdeling, som har været behjælpelig med viden og praktisk information, denne viden har jeg verbalt delt ud af under besøgene hos gederne, og suppleret med billeder og tegninger fra nettet.

Fransk dyrehold Opgave D --> Formidling mm.

 Dokumentation og formidling

 

I denne opgave beskrives formidling og stilladsering af mit dyrehold som er myrer – som skrevet før er myrer utrolig interessant. Målgruppen er til tider meget interesseret i projektet men det er først når jeg kan motivere de unger enkeltvist at der opstår en slags fælles tredje. Dette har nok med at gøre at de unger i fælleskab skaber en slag destruktiv miljø vedrørende læring og nye tiltag.

 

Formidling

 

Motivation af målgruppen

 

Målgruppen skal motiveres konstant da disse unger har svært med at fastholde koncentrationen. Jeg har tænkt mig at fremme motivationen med at sammenligne myrer med menneskes adfærd – både på godt og ondt. Yderligere vil jeg benytte mig af fremme evnerne til at kunne se forskelle og ligheder imellem nævnte. Jeg vil med fordel kunne fange deres interesse igennem små film eller klip på you tube hvor man kan finde utallige indslag om hvor sejt myrer er. En del unger i målgruppen er desværre fascineret af gangstermiljøet men ikke desto mindre kan man finde materiale om myrer der også sammenlignes med dette.

 

https://www.youtube.com/watch?v=negMwMU_pqM - Skovmyrer med Lene

https://www.youtube.com/watch?v=OTlov7zrCmU - Myrer myldrer i Geel Skov

https://www.youtube.com/watch?v=yh1nQQNy6bQ - GANGSTER ANTS 

 

Igennem disse indslag vil jeg med fordel kunne kommunikere naturfaglige begreber ind i konteksten og i sidste ende tage dem med i skoven for at opleve en myretue. Det er således også her vi kan udvide de naturfaglige begreber og starte med at eksperimentere, observere mm., og her tænker jeg især på de 13 forskellige kompetencer og praktiske færdigheder man kan erhverve sig.

 

 

Involvering og deltagelse

 

Projektets forløb spænder sig igennem et længere tidsforløb og de unges involvering er en fælles indsats når jeg som pædagog ikke er på arbejde. Jeg vil motivere mine kollegaer til at deltage i projektet og instruere dem i fx naturfaglige begreber samt formål og sigte. 

 

 

 

Stilladsering af læreprocessen

Tegn på læring og Naturfaglige begreber

 

Jeg vil gerne benytte mig af de naturvidenskabelige kompetencer vedr. projektet og målgruppen – her tænker jeg især på kapitel 6.1 i grundbogen, der benævner 13 forskellige kompetencer og praktiske færdigheder man kan erhverve sig for at udvide sin viden vedr. naturen og naturfænomener (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 183).

 

Disse er at observere, undersøge, drage konklusioner, kommunikere, opstille hypoteser, eksperimentere, variere forsøgsbetingelser, forudsige, stille spørgsmål, klassificere, designe, bruge udstyr og konstruere.

Disse kan bruges på kryds og tværs og kan bruges på fx længevarige naturfaglige projekter. 

 

Som pædagogisk facilitator skal jeg være opmærksom på kommunikationen i processen og for at opnå en form for læring og indsigt vedr. en naturvidenskabelig tankegang ved målgruppen vil jeg introducere naturfaglige begreber, som adskiller sig fra deres hverdagssprog. Med andre ord vil jeg konstruere og udvikle mundtlige færdigheder for at kunne anvende naturfaglige begreber til at formulere spørgsmål og argumentationer. 

 

Yderligere vil jeg vove at påstå at mange af de unger, der er udsæt, som jeg har haft med at gøre har en antropocentrisk tankegang vedrørende naturen og verdenen i det hele taget. Sagt med andre ord handler det om nytteværdi og mennesket har ret til at udnytte naturen i sin egen interesse (Ejby-Ernst & Stokholm, 2015, s. 193). Min sigte, som facilitator er at udvide de ungers horisont og prøve at dreje deres antropocentriske kompas til et mere realistisk billede af naturen. Måske noget i retning af økocentrisk, der mener at mennesket er en del af naturen og ikke noget, der står uden for det. Sagt med andre ord vil jeg kunne forklare insekternes nytteværdi vha. fødepyramiden og hvordan de bidrager til biodiversiteten.

Ydermere vil jeg være opmærksom på mig selv som pædagogisk facilitator og min rolle - denne er  ikke bestemt af en enkelt proces, men jeg ser mig selv mere som en slags blæksprutte med mange roller, der i sidste ende er i stand til at motivere de unger til at deltage i den pædagogiske praksis. Og hvad er så den pædagogiske praksis jeg vil hen til? Igennem stilladsering, støtte, undervise og inspirere læreprocesser kan jeg få målgruppen til at overveje hvilke rolle naturen spiller. Sagt på en anden måde er vi her ude i noget naturfaglig dannelse.

 

Min opgave er således tilstræbe at forstå̊, hvordan målgruppen opfatter for eksempel myrerne og herigennem at anerkende dette og gennem gode relationer til den enkelte, at vække til undren og refleksion (Ejby- Ernst & Stokholm, 2015, s. 78). Vi har i fællesskab observeret myrerne igennem længere tid og i starten var dette en kedelig proces for målgruppen men med tiden hvor myrerne blev mere aktiv og begyndt at grave blev dette mere og mere interessant.

 

Som grundbogen beskriver -” Når pædagoger didaktisk iscenesætter og begrunder læreprocesser med naturfaglig dannelse som sigte, baseres tænkningen overvejende på begrundelser om, at konkrete erfaringer skal være grundlag for at erfare, lære og opleve i naturen ” (Ejby- Ernst & Stokholm, 2015, s. 78).

 

 

Praksisafprøvning

 

                                                                                                                                                                    Vi har nu, to gange aflagt besøg hos gederne, hvor det er min klare opfattelse, at både Mikkel og Lena profitere af besøgene set i et naturfagligt lys.

Det som indledningsvist fyldte mest for Mikkel og Lena var, at der tilsyneladende ikke findes noget, som geder ikke spiser: ”De er i hvert fald ikke lige så kræsen som mig” Citat Lena.

Ovenstående gav et fint afsæt til at tale om drøvtygning, altså at geden gylper maden op, og tygger den igen, og dermed har andre forudsætninger for at fordøje, end vi har, og at gederne er udstyret med 4 maver ligesom køer og får.

Vi har tidligere haft bl.a. får og tyrekalve på Fuglekærgård, og når det blev tid til slagtning, blev det italesat, som det det var, derfor ville Mikkel gerne vide, hvornår gederne skulle slagtes. Jeg kunne her fortælle, at de tre geder er indkøbt som klappegeder, og at der derfor ikke er nogle aktuelle planer om slagtning.

Mikkel og Lena havde ikke gjort sig tanker om, at man kan spise gedekød: ”Vi spiser mest gris og ko, og jeg elsker laks” Citat Mikkel. Vi fik snakket om, at rundt om i verden spises der meget gedekød, hvilket igen førte til en god snak om mælken, skindet og det faktum at meget lidt potentielt går til spilde, når en ged slagtes.

Da vi kom retur til Mikkel og Lenas afdeling, lavede vi en kop kaffe, og satte os ved køkkenbordet. Jeg spurgte de to repræsentanter for målgruppen, hvordan vi kan reducere madspild i deres afdeling og dermed fremme bæredygtigheden: ”Det kan vi ikke, vi må ikke gemme rester, for dem der kontrollerer” Citat Lena.

Det Lena refererede til, er fødevarestyrelsen og de mange krav til opvarmning og nedkøling, hvilket har ført til en generel politik om ikke at gemme rester på institutionen. Vi blev i fællesskab enige om, at hvis der er mad tilovers efter aftensmaden, så gemmer vi maden i målgruppens egne køleskabe i deres lejligheder, så slipper de for at smøre madpakker til den kommende dag på beskæftigelsen, hvor de kan varme deres rester op i mikroovn.  

            

Refleksion:

 

Den praksisafprøvning som vi i gruppe 1 har valgt, taler ikke på traditionelvis ind i f.eks. ”mikroforsker metoden”, dette grundet målgruppen. I arbejdet med voksne med udviklingshæmning, er det udfordrende at holde fokus og for nogen direkte angstprovokerende at deltage i noget ukendt. Dog er vi af den opfattelse, at de naturvidenskabelige kompetencer fint kan komme i spil, selvom aktiviteten måske fremstår en kende atypisk.

Når vi besøger gederne, er vi observerende og undersøgende, ligesom der bliver kommunikeret i stor stil. Mikkel og Lena stiller spørgsmål som for nogles vedkommende bliver besvaret i gedeindhegningen og andre danner basis for en snak om køkkenbordet, som forhåbentligt får positiv indflydelse på afdelingens indkøb samt på mængden af madspild (Ejbye-Ernst &Stokholm, 2015, s. 183).

 

Praksisafprøvningen taler ydermere fint ind i naturdannelsens fem elementer, hvor f.eks. det materielle element danner fundament for hele praksisafprøvningen, omhandlende menneske og økosystem, om hvordan frembringelse af vores fødevare påvirker miljøet. Det kognitive element bringes også i spil, når vi taler om diverse karakteristika ved gederne og måske sammenligner dem med andre dyr. Slutteligt vil vi runde det følelsesmæssige element, vi har gjort brug af gedernes charme til at ”nudge” målgruppen ind i praksisafprøvningen via den allerede eksisterende empati for de levende dyr (Friluftsrådet).

Litteratur

 

 

 Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og Udeliv – Uderummet i pædagogisk praksis (1. udgave) Hans Reitzels Forlag.

 

 

 

 Friluftsrådet. Naturdannelsens fem elementer.                                                  https://friluftsraadet.dk/dit-friluftsliv-rig-natur-er-vigtig-for-os/for-skoler-daginstitutioner/vidensbank-materialer/boerns