tirsdag den 9. april 2024

 

Plantehold opdatering

 

Hermed en hurtig opdatering på mit plantehold. Lad det være sagt med det samme, jeg er nok ikke den fødte gartner. Efter at mine citronfrø forsøg ikke lykkedes, forsøgte jeg mig efterfølgende med hvidløg. Igen gik forsøget ud på at udsætte tre frø for helholdsvis optimale forhold med vand, varme og lys, ingen lys og et frø der var overladt til naturens luner (placeret udendørs). Ingen af de tre hvidløg spirede, da jeg efterfølgende tømte potterne så hvidløgsfeddene nærmest ud til at være gået i forrådnelse, så måske har jeg vandet for meget.

Jeg havde også et forsøg med valmuefrø kørende, en pot indendørs som spirede fint, men som over tid lagde sig ned, og fremstod meget porøse, og en udendørs som aldrig blev til noget.

Solsikker og radiser så længe ud til at skulle redde mit projekt, idet de voksede godt til, men ak, her faldt den ene solsikke helt sammen, og det samme skete med radisen, dog har jeg stadig en solsikke, som ser ud til at klare sig.

Som følge af de mange fiaskoer, har jeg nu valgt at forsøge mig med chilifrø, tanken er lidt, at her må jeg virkelig kunne skabe noget entusiasme, da jeg holder meget af at spise chili. Jeg har købt nye større potter, såfremt for lidt og for dårlig jord har været med til at spænde ben for de mange forsøg.

 

”Et frø indeholder alt det, planten skal bruge for at kunne sætte en lille rod og et skud med de første blade (Kimblade), samt den energi der skal til for at skubbe roden og skuddet gennem frøskallen og ud i omgivelserne” (Farrell, 2016, s. 14).

Med Farrells citat in mente, må min konklusion nok være, at jeg er en lidt for ivrig vander.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Sørens myrer

  Myrens evne til at booste de unges selvværd og selvtillid. Da målgruppen er taget ud fra de unge jeg arbejder med til dagligt, passer dett...