Dyrehold perspektivering

 

Ny viden

 

I arbejdet med gederne, har jeg opsøgt og tilegnet mig en vis mængde katalogviden, for at kunne facilitere projektet på en hensigtsmæssig måde. Dette via relevant litteratur og ikke mindst via gode kolleger på institutionens udehold. Den helt stor øjenåbner for mig, er sket i samspillet med målgruppen (Mikkel og Lena), og deres evne/vilje til at købe ind på projektet. Jeg var selvsagt usikker på, om målgruppen kunne koble gedeholdet til bæredygtighed, på den anden side, var jeg ret sikker på, at hvis ikke dyreholdet blev koblet op på noget, der har indflydelse på målgruppens dagligdag, så ville jeg ikke kunne fastholde deres interesse og fokus. Dette tænker jeg på nuværende tidspunkt, er den vigtigste læring, jeg tager med mig.      

 

Etiske spørgsmål

På ”vores” institution har vi en lang tradition for dyrehold, det være sig får, høns, tyrekalve og geder. Dette betyder, at de beboere som har boet på institutionen i flere år, har oplevet, at dyr er blevet afhentet til slagtning, uden at det er blevet ”pakket” ind i mere ”spiselige” forklaringer. Der har med andre ord været en hensigtsmæssig balance imellem den lille nære historie og den store mere kyniske historie (Husted, 2023, s. 88). Vi har selvsagt bestræbt os på at arbejde ind i et biocentrisk udgangspunkt i vores projekt, altså at alle levende ting har værdi. Vi har brugt gederne til at stilladsere introduktionen til bæredygtighedsbegrebet og altså ligge afstand til det antropocentriske, hvor mennesket er i centrum (Friluftsrådet).

Perspektiver

Det er vanskeligt at komme med kvalificerede bud på naturfaglig dannelse/ almen dannelse, i henhold til at målgruppen er voksne med udviklingshæmning. Sigtet må være, at målgruppen kan forholde sig til forvaltning af dyr, natur, planter og miljøpolitiske problemer i samarbejde med det pædagogiske personale. Dette skal ses i lyset af, hvad der giver mening for den enkelte og for helheden (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 72). I det konkrete projekt, hvor Mikkel og Lena, har engageret sig, og skabt ændringer i egen afdeling omhandlende madspild og indkøb, er jeg særdeles fortrøstningsfuld.

 

 

 Gode Oplevelser

Det relationelle er uden tvivl blevet styrket. Vi har spenderet mere tid sammen, end vi plejer, om noget vi ikke plejer at beskæftige os med. Målgruppen er blevet stimuleret og har taget ejerskab. Dog vokser træerne ikke ind i himlen. I den pågældende afdeling bor der fem beboere, hvoraf de to har deltaget i projektet, hvilket naturligvis har genereret en del snak om projektet. Dette har ført til, at en enkelt beboer har følt sig forbigået, på trods af at alle fik tilbud om deltagelse. I arbejdet med voksne med udviklingshæmning handler det ofte om at ”fordele sol og vind lige.”

Litteratur

 

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og Udeliv – Uderummet i pædagogisk praksis (1. udgave) Hans Reitzels Forlag.

 

 

 Friluftsrådet. Naturdannelsens fem elementer. https://friluftsraadet.dk/dit-friluftsliv-rig-natur-er-vigtig-for-os/for-skoler-daginstitutioner/vidensbank-materialer/boerns    

 

Husted, M. (2023). Hvor kommer maden fra. I: Jordt Jørgensen, N., Dahl Madsen, K., Husted, M. (red.) Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik: eksperimenter, dilemmaer og læreprocesser. (s. 87-96 af 175) Frydenlund. ISBN: 9788772166506