Sørens myrer

 

Myrens evne til at booste de unges selvværd og selvtillid.

Da målgruppen er taget ud fra de unge jeg arbejder med til dagligt, passer dette godt sammen. Deres fokus og evne til at fastholde hobbies og aktiviteter er varierende, men med det minimale niveau af pasning, som de kære myrer kræver, spænder dette godt overens.

Muligheden for at kunne udvide boet med tilbygninger, træ, små planter og lignende, er ligeledes foreneligt med de unge, da det er nemt at gå til og fra, og ikke kræver omsorg og jævnlige tilsyn.

De unge i den tiltænkte målgruppe er tvangs- doms- eller frivilligt anbragte unge, der ofte har diagnoser a la ADHD med sig i bagagen, samt omsorgssvigt, vanrøgt, neglect eller lignende udfordringer i deres opvækst. Det er derfor vigtigt at de får succes oplevelser, der kan styrke deres selvværd og selvtillid, f.eks. i form af myretue i trivsel. 

Her er de lige flyttet ind i sandet og har så småt lavet deres første hule, hvor der er lagt første og andet hold æg.

Dette kan virke trivielt eller ligegyldigt for nogen, men for disse unge, kan det have en stor effekt, og være med til at bane vejen for udvikling og fremme, i deres opvækst.

Vi arbejder her med de unges dialogiske viden, såvel som deres phronetiske viden, i takt med myretuens udvikling og deres læring og forståelse for hvad myrerne bygger og hvad formålet med disse kan være. 

Vi taler ligeledes med de unge om deres katalogiske viden. Myrer kan bide/tisse og det gør ondt, men vi uddyber og taler om hvorfor de gør dette. Det åbner snakken op for forsvarsmekanismer, og forskellige dyrs meget forskellige måde at reagere på, lige såvel som menneskers mange forskellige måder at reagere på. Reaktionsmønstre og andre karakteristika kan her komme i spil.

DAG 25

De kære myrer har lavet større gangsystem og små huler, der er skjult ned i hjørnet på terrariet. (billeder tilgår)

Vi er hoppet et godt stykke frem i projektet. (Dette grundet udfordringer i ungegruppen) Dyreholdsprojektet er genoptaget for en enkelt dreng, der har formået at holde sig delvis udenfor nogle af de konflikter der har bremset de andres interesse.

En stor del af arbejdermyrerne er døde, som en del af deres livscyklus. Når de kan mærke at det lakker mod enden, går de ud af gangsystemerne og lægger sig ude i det åbne, hvor de kort efter syner hen. Knægten(fremover Erik) spørger ind til hvorfor de går væk fra de andre, hvorefter vi går ind og læser lidt om det fænomen sammen. Det viser sig at det er noget de gør, for ikke at være en byrde for de andre myrer i gangene og på den måde skabe mere arbejde for tuen. Erik tygger lidt på den info og trækker egen erfaring indover. Han fortæller at have gjort noget lignende, når der er for meget støj omkring ham. Så trækker han sig og er førhen stukket af hjemmefra, for ikke at være til gene for familien. Vi snakker om vigtige forskelle i adfærd og mål, samt reaktionsmønstre der måske kunne gavne mere, set med menneskeøjne. 

Erik har svært ved at slippe det triste aspekt i at gå ud for at dø alene. vi vender samtalen til de øvrige levende myrer. Erik tæller at der nu kun er 4 arbejdere og en dronning. Vi kan ikke se hulen med larveæg, så vi ved ikke om kolonien kan overleve. Erik efterspørger om der er noget vi kan gøre. Men de har foder, vand og deres gangsystem, så vi må lade naturen gå sin gang. Går det galt, vil vi forsøge igen, hvis Erik er med på den. Han siger sig usikker, da han ikke har lyst til at flere myrer skal dø.

Vi snakker om, hvorvidt det måske var en idé med nogle dyr der er mere resiliente overfor miljø og levevilkår. Erik er bange for at de andre også vil dø, men vi aftaler at prøve igen og tage i en dyrebutik og som vi kan finde noget, som er interessant. 

Mht. stilladsering og læringsproces, tages det med til fremtidige projekter, at det er vigtigt at finde kæledyr med en højere overlevelsesrate. Selvom snakken omkring død og støtte har været meget interessant med Erik, så er den bedrøvede sindsstemning ikke ønskelig. 

Erik taler om at det måske kunne være spændende med en lille slange eller noget. Vi taler om at det kræver lidt mere pasning og socialisering, men der er åbenhed for muligheden. Erik er udfordret af ADHD og har svært ved at holde fokus på ét projekt i længere tid, så det vil være gavnligt, hvis andre unge vælger at gå ind i projektet sammen med ham. Der er dog en udskiftning af beboere igang på afdelingen, så vi aftaler at skubbe det en måneds tid, men at vi sagtens kan tage på tur og måske finde noget inspiration til næste "kæledyr".

Jeg tænker det fremadrettet vil være godt, hvis denne slags projekter kun startes op, hvis der er minimum 2 unge om ét dyr, samt en voksen tovholder, så dyrene ikke lider unødig overlast. ideen tages op til næste P-møde. Der vil vi også skulle snakke om restriktioner for kæledyr, ud fra bl.a. allergier og fobier.