Praksisafprøvning

 

                                                                                                                                                                    Vi har nu, to gange aflagt besøg hos gederne, hvor det er min klare opfattelse, at både Mikkel og Lena profitere af besøgene set i et naturfagligt lys.

Det som indledningsvist fyldte mest for Mikkel og Lena var, at der tilsyneladende ikke findes noget, som geder ikke spiser: ”De er i hvert fald ikke lige så kræsen som mig” Citat Lena.

Ovenstående gav et fint afsæt til at tale om drøvtygning, altså at geden gylper maden op, og tygger den igen, og dermed har andre forudsætninger for at fordøje, end vi har, og at gederne er udstyret med 4 maver ligesom køer og får.

Vi har tidligere haft bl.a. får og tyrekalve på Fuglekærgård, og når det blev tid til slagtning, blev det italesat, som det det var, derfor ville Mikkel gerne vide, hvornår gederne skulle slagtes. Jeg kunne her fortælle, at de tre geder er indkøbt som klappegeder, og at der derfor ikke er nogle aktuelle planer om slagtning.

Mikkel og Lena havde ikke gjort sig tanker om, at man kan spise gedekød: ”Vi spiser mest gris og ko, og jeg elsker laks” Citat Mikkel. Vi fik snakket om, at rundt om i verden spises der meget gedekød, hvilket igen førte til en god snak om mælken, skindet og det faktum at meget lidt potentielt går til spilde, når en ged slagtes.

Da vi kom retur til Mikkel og Lenas afdeling, lavede vi en kop kaffe, og satte os ved køkkenbordet. Jeg spurgte de to repræsentanter for målgruppen, hvordan vi kan reducere madspild i deres afdeling og dermed fremme bæredygtigheden: ”Det kan vi ikke, vi må ikke gemme rester, for dem der kontrollerer” Citat Lena.

Det Lena refererede til, er fødevarestyrelsen og de mange krav til opvarmning og nedkøling, hvilket har ført til en generel politik om ikke at gemme rester på institutionen. Vi blev i fællesskab enige om, at hvis der er mad tilovers efter aftensmaden, så gemmer vi maden i målgruppens egne køleskabe i deres lejligheder, så slipper de for at smøre madpakker til den kommende dag på beskæftigelsen, hvor de kan varme deres rester op i mikroovn.  

            

Refleksion:

 

Den praksisafprøvning som vi i gruppe 1 har valgt, taler ikke på traditionelvis ind i f.eks. ”mikroforsker metoden”, dette grundet målgruppen. I arbejdet med voksne med udviklingshæmning, er det udfordrende at holde fokus og for nogen direkte angstprovokerende at deltage i noget ukendt. Dog er vi af den opfattelse, at de naturvidenskabelige kompetencer fint kan komme i spil, selvom aktiviteten måske fremstår en kende atypisk.

Når vi besøger gederne, er vi observerende og undersøgende, ligesom der bliver kommunikeret i stor stil. Mikkel og Lena stiller spørgsmål som for nogles vedkommende bliver besvaret i gedeindhegningen og andre danner basis for en snak om køkkenbordet, som forhåbentligt får positiv indflydelse på afdelingens indkøb samt på mængden af madspild (Ejbye-Ernst &Stokholm, 2015, s. 183).

 

Praksisafprøvningen taler ydermere fint ind i naturdannelsens fem elementer, hvor f.eks. det materielle element danner fundament for hele praksisafprøvningen, omhandlende menneske og økosystem, om hvordan frembringelse af vores fødevare påvirker miljøet. Det kognitive element bringes også i spil, når vi taler om diverse karakteristika ved gederne og måske sammenligner dem med andre dyr. Slutteligt vil vi runde det følelsesmæssige element, vi har gjort brug af gedernes charme til at ”nudge” målgruppen ind i praksisafprøvningen via den allerede eksisterende empati for de levende dyr (Friluftsrådet).

Litteratur

 

 

 Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og Udeliv – Uderummet i pædagogisk praksis (1. udgave) Hans Reitzels Forlag.

 

 

 

 Friluftsrådet. Naturdannelsens fem elementer.                                                  https://friluftsraadet.dk/dit-friluftsliv-rig-natur-er-vigtig-for-os/for-skoler-daginstitutioner/vidensbank-materialer/boerns