Fransk udvalgte to aktiviteter på biotopen

 Aktivitet 1 --> Optændingsblokker

 

I naturen er der mange former for oplevelser og disse kan kategoriseres alt efter hvor fokussen ligger. Jeg har faciliteret skabelse af optændingsblokker med flere vidensformer i bagtanken. Naturligvis er forberedelsen en stor del af arbejde og kommunikeret over flere gange at men med delelementer kan forme noget nyt, som kan bruges til noget så essentielt som at lave bål. Planlægning og gennemførelse af pædagogiske aktiviteter kræver indsigt førend man kan skabe et godt læringsmiljø (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 53).

 

Brug af materiale --> Æggebakke, bomuld fra et tøjdyr, træpiller 8mm, som knuses en smule samt stærin der smeltes ind i blandingen.

 

Den katalog viden der bruges, er naturligvis en vigtig del af læringsdelen hvor der forklares og fortælles hvad piller samt stærinlys er for nogen størrelser. Man skal være opmærksom på graden af detaljer og prøve at fastholde målgruppens koncentration. Under selve skabelsesprocessen af tændingsblokke bruges i høj grad den kropslig og phronesis viden, som er situationsbestemt og erfaringsbaseret (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 61).

 

 

Aktivitet 2 --> Fiskeri

Også her er forberedelse en stor del af indsatsen. Grej som fisketang, mad, blink, krog og påklædelse er vigtig førend succesoplevelser kan indtræffe. Fiskeri på min biotop er en super aktivitet til fx unge med ADHD eller anbragte unger. Fordelen med at fiske er at det er en aktivitet som fx anbragte unger har kendskab til i forvejen og derfor som oftest gerne vil være med til. Aktiviteten er med til at sænke den unges stressniveau gennem aktiviteter, der giver mulighed for ”flow”. At skabe et roligt miljø med få stressorer. Samtidig giver aktiviteten ro til en fortrolig snak. 

 

Brug af materiale --> Fiskstang med prop og orm som madding

Læring i form af :

Selvtillid --> At skabe en ramme for udvikling af færdigheder, der medfører, at den unge oplever at mestre teknikker, hvilket giver en følelse af selvtillid.

Relations dannelse --> Relations dannelse ung og voksen imellem. At skabe en ramme hvor den unge, i samværet med den voksne, kan føle sig tryg, og den voksne, gennem fælles oplevelser, kan arbejde på at skabe en relation til den unge.

Learning by Doing aka Hands on --> Der er god læring i at rense en fisk, se på indvoldene og senere tilberede den. Målgruppen kan opleve en følelse af at bidrage med noget, når man senere spiser fangsten.

Fiskeri er en af de aktiviteter de unge senere selv vil kunne bruge som fritidsinteresse. Det er billigt, og i Danmark er der altid fiskevand inden for kort afstand.

Yderligere kan man inddrage naturdannelse som del af aktiviteten. Samspillet mellem menneske og naturen har en afgørende faktor i fx fiskeri. Man kunne tage en snak om naturen og fiskenes velfærd og eksemplificere drivhuseffekten, forurening, sur nedbør, skovdød og fiskedød og forklare dette med stofopbygning, kredsløb mm. (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 72).

Afslutningsvis vil jeg nævne signifikante livserfaringer, som Ejbye-Ernst & Stokholm også nævner, ”Forskningen om significant life experimences har hovedsagelig beskæftiget sig med, hvordan store oplevelser i relativt uberørt natur kan påvirke børns engagement og hold­ninger til omgivelserne.” (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 239).

Afrunding og refleksioner

Generelt en fantastisk oplevelse hvor fordybelse samt kropslig og fysisk interaktion med naturen kom flere gang til overfladen - her tænker jeg at de involverede samt mig selv, som facilitator, gjorde sig erfaringsbaserede oplevelser.  

 

 

Franks dyreholdsopgave opstart

 Information om de myrer jeg har valgt som dyreholdsopgave

Myrer er gode kæledyr

Sammenlignet med de fleste almindelige kæledyr har myrer brug for meget lidt plads og pleje. De er meget rene dyr, lugter næsten ikke, larmer ikke, og der er næsten ingen omkostninger efter anskaffelsen. De behøver heller aldrig at gå til dyrlæge.

Myreart - Messor barbarus 

Der findes flere tusind forskellige myrearter i verden. Heraf cirka 50 af arterne lever i Danmark. De mest almindelige er den sorte havemyre og skovmyrer. Skovmyrerne lever i store kolonier i træer og buske, mens havemyrerne ofte findes indendørs i boliger og bygninger. Myrer er sociale insekter, der lever i kolonier ledet af en enkelt hun, kendt som en "dronning".

Midt på sommeren møder man også nogle gange myrer med vinger (flyvemyrer). Det er hunner og hanner, som flyver ud for at parre sig. Når parringen er overstået dør hannerne, mens de befrugtede dronninger hver især flyver ud og starter et nyt samfund ved at lægge æg, som bliver til hendes nye arbejdermyrer.

De færreste myrer kan stikke, men de kan bide og derefter sprøjte myresyreholdig gift ind i såret. Giftapparatet er de sterile arbejderes omdannede kønsorganer.

 

Her et skitse af terrariet oppefra

Myrene slippes løs fra tuben

Myrene er så småt begynde at grave sig vejen frem til et mere sikkert sted

 

Biotop aktiviteter

 

 

I lighed med mine første to aktiviteter på biotopen: Sansetur og insekthotel, er det igen min intention at facilitere ind i en procesdiskurs, hvor målgruppen (Voksne med udviklingshæmning) deltager i aktiviteterne med den værdi, som naturen samt aktiviteten bærer i sig selv, men også med den naturfaglige dannelse for øje. Målgruppen skal opleve og erkende gennem naturopholdet, hvordan naturen hænger sammen, og hvordan man færdes i naturen på en ansvarsbevidst måde (Bendtsen & Andkjær, 2009, s. 123).

 

De to aktiviteter jeg har valgt, er henholdsvis en fisketur og optænding af bål med tændstål. For begge aktiviteter gælder det, at man må opøve specifikke færdigheder/teknikker for at kunne begå sig. Her kommer epistemologien i spil, for hvordan tilegner man sig kundskaber og viden, i særdeleshed når man tilhører gruppen af voksne med udviklingshæmning (Tordsson, 2006, s. 19). Her har vi som pædagogisk personale og facilitator en væsentlig opgave, da vi gennem vores pædagogiske praksis ikke kan undgå at præge processen i udtalt grad. Det er her interessant at vurdere på, hvordan målgruppen lærer, og hvad det vil sige, at kunne og at vide (Tordsson, 2006, s. 19).

 

Fisketur

 

I forbindelse med fiskeri skal grejet klargøres, med alt hvad det indebære fra samling af fiskestang, montering af hjul, valg af agn og ikke mindst kasteteknik. Der er selvsagt rig mulighed for, at indgå i dialog og læringsprocesser for de deltagende parter. I det omfang at heldet tilsmiler os med fangst, kan den videnskabelige viden for alvor komme til sin ret, hvilket vil sige, den viden der er konsensus om, dette kan ikke betragtes som den endegyldige sandhed, men som den bedst mulige, modsigelsesfri og meningsgivende forklaring, man historiskset er nået til i en given kultur (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 189), den videnskabelige viden kunne f.eks. komme i spil, i forbindelse med artsbestemmelse eller dissekering af fisken.

 

 

Optænding med tændstål

 

Bålet er en fast bestanddel i rigtig mange udelivsaktiviteter, hvad enten det er som varmekilde, i forbindelse med madlavning eller blot til hygge. Derfor har vi i gruppe 1. valgt at sætte fokus på forskellige teknikker, til hvordan et bål kan tændes.

Eftersom tændstikken først blev opfundet i ca. år 1830, var brugen af flint og stål en almindelig metode til at tænde et bål. Nutidens tændstål fungerer stort set på samme vis, ved at tændstålet stryges, hvilket resulterer i, at der springer små gnister, der antænder bålet. Tændstålet er robust, og går ikke let i stykker, og det tænder i alt slags vejr (Lisborg, 2023). Tanken er her at skabe grobund for oplevelser, der kan skabe en alsidig og sammenhængende personlig udvikling, handlekompetence og en kvalitativ anderledes naturforståelse end den gængse (Tordsson, 2006, s. 31).  

 

Naturdannelsens kognitive element

Behov og adfærd

Gedehold

Geder er grøntædende drøvtyggere. Dvs. at de har 4 maver, de gylper føden op og tygger den adskillige gange. Geder er på ingen måde et kræsent dyr, da de spiser stort set hvad som helst. I vores konkrete tilfælde fodres gederne med hø og halm hver morgen, dertil kommer et økologisk fuldfoder som supplement. Foderet indeholder bl.a.: Hvede, byg, rug, sojakager, majs, havre, rapsfrø, hestebønner, sødlupiner, calsiumkarbonat, stensalt og magnesiumoxid, dette også en´ gang dagligt, derudover forsynes gederne med frisk vand, samt adgang til en sliksten, så gederne kan få dækket deres salt og mineralbehov (Guldborgsund Zoo og Botanisk have).

Geder er hovdyr, dette betyder at de har hove i stedet for tæer, dette gør dem særdeles manøvredygtige i forskellige typer af terræn og særligt dygtige til at klatre (Dyrenes vilkår 2023).

I vores tempererede kystklima parrer gederne sig om efteråret, hvilket er hensigtsmæssigt, da drægtighedsperioden er kort (5-6 mdr.), hvilket betyder at de små kid kommer til verden, når det igen bliver lunere året efter.

Hannerne er som grundregel lidt større end hunnerne, og har længere horn ligesom hannernes fipskæg er markant, derudover afgiver hannerne en karakteristisk og kraftig lugt, som forstærkes i yngletiden. De konkrete geder der refereres til i denne opgave, er ikke racerene, derfor kan diverse karakteristika være mere eller mindre utydelige. (Guldborgsund Zoo og Botaniskhave).

Hos begge køn ser øjnene en kende specielle ud, idet pupillen ikke er rund, men aflang og vandret, dette har gederne til fælles med flere andre drøvtyggere, her er det blot mere utydeligt da området omkring pupillen er meget mørkt, hvor det hos gederne er lysere. Geder er fra naturens side et byttedyr, der har behov for at kunne orientere sig, mod potentielle fare. Med de aflange pupiller kan geden se 340 grader rundt, den er altså tæt på at kunne se, hvad der forgår bag den. (Field, 2014).

Geder er et flokdyr med en dominerende han. Hvem der er den dominerende afgøres ved ”brydekampe”, hvor hannerne skubber/stanger hinanden. De gør ikke alvorlig skade på hinanden, da de ikke stanger på kroppen. Egentlig skadevoldende stangeri benyttes kun overfor udenforstående fjender. (Guldborgsund Zoo og Botaniskhave).

Gedehold som henholdsvis husdyr eller kæledyr har mange fordele, alt efter hvilken race der tales om, kan der nævnes: Mælkeproduktion, kødproduktion, pels og fiber: nogle racer er udstyret med lang og lækker pels, der er velegnet til tøj og håndværk. Ukrudtskontrol: Geder er naturens egen græsslåmaskine, der kan holde græs og ukrudt effektivt nede på en bæredygtig måde. Selskab og terapi: Geder kan være et fabelagtigt selvskabsdyr, der kan tilbyde terapeutiske fordele som stressreduktion og mental stimulering, hvilket i dette projekt, sammen med diskursen omhandlende økologi og bæredygtighed er i højsædet (Dyrenes vilkår 2023).

Etablering af dyrehold

Gederne som jeg beskæftiger mig med i denne opgave, lever på et areal der måler 8 x 25 meter, altså 200 m2 hvoraf de 15 m2 er overdækket og læ-afskærmet. Under overdækningen forefindes foder, vand og sliksten. Under overdækningen færdes gederne på dyb-strøelse, som er med til at isolere og give varme til gederne i de kolde måneder. Rengøring/udmugning kører ikke efter faste intervaller, men efter skøn. Rengøring/udmugning forekommer oftere om sommeren end om vinteren, som følge af den dybe strøelse.    

 

 

Dyrehold

 

I lighed med biotop aktiviteterne har jeg valgt at fortsætte med voksne med udviklingshæmning som målgruppe, også når det gælder dyrehold, dette for at skabe kontinuitet og sammenhæng i de faglige overvejelser, jeg har gjort mig undervejs i forløbet. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i et allerede eksisterende dyrehold, som forefindes på beskæftigelsesdelen, af det bosted hvor jeg til daglig er ansat. Dyreholdet består af 3 dværggeder, som målgruppen tilgår på forskellig vis, det være sig fodring, rengøring/oprydning og sågar at gå tur med gederne. Da jeg til dagligt er ansat i bodelen, og derfor ikke har kontakt til dyreholdet, har jeg i natur og udelivsforløbet valgt at tage udgangspunkt i dværggederne, og undersøge hvad dyrehold kan ind i en pædagogisk praksis.

Behov

 

Ud fra mine første umiddelbare betragtninger fornemmer jeg helt klart, at dværggederne bliver et socialt samlingspunkt for nogle af målgruppens repræsentanter. Det at kunne samarbejde om de praktiske opgaver omkring dyreholdet, men i lige så høj grad at kæle og ”tale” med dyrene, ser ved første øjekast ud til at være ro skabende, at tilbringe tid med et andet væsen, der ikke har en dagsorden, eller stiller krav, der eksempelvis kunne omhandle daglig struktur eller delmål. At identificere sig med et dyr, kan hjælpe den udviklingshæmmede til at indse, at naturen i sig selv repræsenterer en værdi, hvilket på sigt kan motivere til at engagere sig i den højaktuelle debat om miljøbeskyttelse (Jørgensen, 2023, s. 32).

 

Læringsudbytte

 

Helt lavpraktisk er der den konkrete viden om den pågældende dværg gederace og pasningen af denne, hvilket vil/kan udfordre den allerede eksisterende hverdagsviden, som målgruppen bærer rundt på, altså den uskolede viden som er menneske bunden og til hvordan verden umiddelbart ser ud (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.193). I det fremtidige arbejde med dyrehold, vil jeg bestræbe mig på at indgå i en proces diskurs, hvor oplevelser med natur og dyr repræsentere en værdi i sig selv, men også som grundlag for målgruppens naturfaglige dannelse. Gennem dyrehold skal målgruppen hjælpes på vej til en erkendelse af hvordan natur og dyr hænger sammen, og hvordan en ansvarlig omgang med naturen bør være (Bentsen & Andkjær, 2009, s. 123). Når der produceres fødevare, er der tale om en forarbejdning af natur og råvarer, som gennem målgruppens engagement og nysgerrighed i mad kan danne et kognitivt, sanseligt, socialt og kropsligt grundlag for en omformning af fødevareproduktionen i fremtiden (Husted, 2023, s. 87).

Af personlige refleksioner vil jeg nævne det at tage del i ansvaret for et levende væsens velbefindende, at man som repræsentant for målgruppen er observant i sin omgang med dyrene, og giver udtryk for uregelmæssigheder, hvis sådanne skulle opstå, dette for at sikre dyrenes bedst mulige trivsel.

Placering af dyrehold

 

Dværggedernes indhegning er placeret på beskæftigelsens område, som ligger i umiddelbar forlængelse af bodelen, hvor jeg arbejder. Der er derfor rig mulighed for, at målgruppen kan opnå læringsudbytte, både i det omfang at de deltager aktivt i beskæftigelsens aktiviteter, men også i et dyreholds projekt som dette, hvor vi i mindre grupper eller enkeltvis kan tilgå gederne om aftenen og i weekender. Gedernes indhegning består af et overdækket læskur med halm, hø og vand, dertil har gederne også mulighed for at gå udenfor i en grusbelagt løbegård med forskellige effekter. (Dette kommer jeg nærmere ind på i de kommende oplæg på bloggen)

 

Naturfaglige begreber

 

At geder historisk set har været brugt til lidt af hvert, gør dem ideelle til at introducere flere af de højaktuelle naturfaglige begreber. Geder har været brugt som trækdyr, gedeost blev/bliver fremstillet af mælken. Skindet blev brugt til fremstilling af tøj, og kødet blev spist/spises. Der er selvsagt forskel hvilke gederacer der egner sig til hvad, men ”vores” dværggeder kan fint danne grundlag for læring omhandlende: Økologi, fødevareproduktion, bæredygtighed, miljøbeskyttelse og hvad der ellers måtte dukke op undervejs.

 

Tegn på læring

 

Primært i forbindelse med aftenvagter, finder der ofte refleksive samtaler sted omhandlende dagens forløb, hvad var godt? hvad var skidt? Og hvad gjorde særligt indtryk? Her er det min forventning/forhåbning, at det fornyede fokus på dyreholdet kan gøre en forskel, og at ny viden kan integreres. ligeledes giver frembringelse af aftensmaden åbenlyse muligheder for at notere sig, om der opstår holdningsskift undervejs i forløbet.          

En smuk tur langs åen

 Bare for at vise at Odense å er smuk og fredfyldt - nyd billederne 

Franks aktiviteter på biotopen

 Aktiviteter på biotopen

 

 

Jeg har i mit pædagogiske sigte taget udgangspunkt i en del aktiviteter - dette fordi der var både plads, lyst og tid til dette. Eftersom turen er planlagt i god tid, havde jeg som pædagogisk facilitator en masse tid til at forberede mig. På billedet ses en antal af de artefakter jeg havde tænkt mig at bruge – knive, siv, fiskestangen, materiale til at lave optændingsblokke samt en stor gryde. Friluftsliv forstår jeg som noget stører end bare en tur i naturen hvor der læres noget i en bestemt kontekst. Jeg tænker her på naturen som har indflydelse på hvordan vi forstår os selv, andre og samspillet. En antropologisk og ontologisk forståelse i samspil med naturen og de betingelser naturen byder os (Tordsson, 2006, s. 20). 

 

 

 

Udgangspunktet er bålet, der giver mulighed for samtaler og socialt samvær men også et pædagogisk projekt (Ejbye-Ernst, & Stokholm, 2015, s. 152). Yderligere er bålet et vigtigt sted hvor man samles, som R. Sølvik også beskriver. Forinden der tændes for bålet, blev jeg inspireret af et indlæg på bloggen, (https://natur-miljoe-udeliv.blogspot.com/2024/01/friluftslivstur-forberedelse-af-turen.html), der beskriver hvordan man producerer hjemmelavede tændingsblokke. Aktiviteten befordrede flere spørgsmål samt refleksioner og jeg oplevede at de involverede hurtig kom i flow.

 

 

Nu hvor samlingsstedet er etableret er der plads og tid til at aktivere de involverede med de næste par aktiviteter. Som der ses på billedet forneden, er der snitteknive, en fiskestang samt et kaste gren, som bruges til at indhente tørre grene fra døde træer. Yderligere er der samlet skrald ind som de forrige besøgende havde efterladt.

 

 

 

 

Et kaste gren i brug

Fiskeri

 

 

Snitte og bueskydning

 

Marsmellows

Og afslutningsvis er der mad

Afrunding og refleksioner

Generelt en fantastisk oplevelse hvor fordybelse samt kropslig og fysisk interaktion med naturen kom flere gang til overfladen - her tænker jeg at de involverede samt mig selv, som facilitator gjorde sig erfaringsbaserede oplevelser. Hvis de fem naturdannelses elementer inddrages vil jeg mene at vi kom godt omkring dem alle. Det er især de følelsesmæssige og de filosofiske der kom på tale vedrørende brug af naturen. Det at færdes på biotopen i længere tid gjorde at en form for ejerfornemmelser opstod - det med at rydde stedet for skrald samt at efterlade stedet så nydeligt som muligt. Hver aktivitet formede konteksten med forskellige viden, holdninger og refleksioner. 

Natur og Udeliv - Biotop - Klaus Thomsen

 

Natur og udeliv

Biotop

 

Klaus Thomsen 3040477

 

Da jeg og min familie er bosiddende nær Fredericia bymidte, har jeg valgt at gøre brug af det voldanlæg, der omkranser Fredericia. Dette er valgt ud fra et pragmatisk synspunkt, da det selvsagt er let tilgængeligt, men bestemt også fordi voldanlægget har noget at byde på set fra et naturfagligt såvel som et pædagogisk synspunkt. Voldanlægget blev opført af Fredrik den 3. i år 1650, dengang med militært formål som fæstningsby, i dag benyttes ”volden” som en flittigt besøgt offentlig park.

 

Målgruppen, jeg i mit daglige arbejde beskæftiger mig med, er voksne udviklingshæmmede borgere, hvoraf hovedparten er domsanbragte. I netop denne borgergruppe er der store forskelle i både kognitiv og fysisk formåen. I forlængelse af den erkendelse er det min overbevisning, at voldanlægget i Fredericia er en velvalgt lokation til en natur-biotop. Her er velordnede forhold i form af parkeringspladser, anlagte stisystemer, bænke langs stier og frem for alt er man tæt på bymidten, hvis uheldet skulle være ude.

 

Jeg har valgt et lidt afsides ”hjørne” som biotop, dette for at få fornemmelsen af vild natur, og for at give målgruppen mulighed for at ”glemme” tid og sted. Jeg vil bestræbe mig på, at skabe et åndehul væk fra det kendte institutionsmiljø.

At færdes observant i naturen, har helt sikkert været en øjenåbner for mig. Jeg har altid gjort flittigt brug af naturen, primært i forbindelse med løbe og gåture, og gerne med hovedtelefoner på. Naturen har så at sige været et middel, eller en ressource, som jeg kunne gøre brug af i forbindelse med udøvelse af motion. I arbejdet med biotopen har naturen sat dagsordenen, hvilket har været tankevækkende. Jeg vil i mit pædagogiske virke bestræbe mig på, at gribe de muligheder og situationer som naturen tilbyder til læring.

 

 

          

 

 

 

 

 

 

 

 

Dyreliv

 

Dyrelivet på Fredericia vold er mangfoldigt, og jeg har via mine besøg på biotopen observeret: hættemåge, blishøne, gråand og knopsvane. Derudover ses også en del hundespor, som følge af flittig hundeluftning. Jeg havde ikke stort held med at finde insekter trods flittig brug af planteskovl. Til gengæld lever der under isen: Gedde, skalle, aborre, brasen og karpe.

 

 

 

                      Planter

Trods hård frost og snedække af flere omgange, lykkedes det en uerfaren bybo, at identificere enkelte planter. På biotopen står der et stort ahorntræ, derudover observerede jeg: ørnebregne, vedbend (efeu), græs, dunhammer, bøg, brændenælde (måske døvnælde), hvidtjørn og slutteligt hvid og gul åkande. De to åkander nåede jeg ikke at fotografere, før voldgraven frøs til, derfor har jeg brugt et par billeder fra arkivet.