Praksisafprøvning status

Som udgangspunkt er vores praksisafprøvning forløbet bedre, end vi turde håbe på. Vi har forsøgt at introducere bæredygtighed begrebet for målgruppen. Vi har stilladseret begrebet via det eksisterende gedehold på institutionen. Som voksen med udviklingshæmning, bliver man ofte frustreret, dette gælder også, når man fx ser tv/nyheder, og hører om globalopvarmning, CO2 udledning og poler der smelter. Vi har i vores praksisafprøvning bestræbt os på at give målgruppen følelsen af, at de også tager del i det arbejde, der skal gøres. I det omfang at vi har opholdt os hos gederne har vi observeret, undersøgt og kommunikeret. Retur på afdelingen har vi planlagt hvilke tiltag, vi kunne byde ind med (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, 2015, s. 183).

Det materielle element er grundstenen i ovenstående. At opleve sammenhæng imellem menneske og økosystem, men bestemt også det kognitive element i den konkrete viden om gedehold. Det følelsesmæssige element er vel ret beset det der gør, at målgruppen køber ind på læringen om geder, og slutteligt det filosofiske element, altså bestræbelsen på at rykke målgruppen fra et antropocentrisk ståsted til en mere biocentrisk opfattelse (Friluftsrådet).

Udover at det relationelle indiskutabelt er blevet styrket, så har vi på nuværende tidspunkt arbejdet aktivt med at begrænse madspild i afdelingen, og vi har taget et kritisk blik på indkøbssedlen tilhørende afdelingen. Fra start havde vi en ambition om at inddrage diverse mærkningsordninger i forbindelse med indkøb, dette viste sig dog hurtigt at være for ambitiøst og forvirrende for målgruppen.

 

Dyrehold perspektivering

 

Ny viden

 

I arbejdet med gederne, har jeg opsøgt og tilegnet mig en vis mængde katalogviden, for at kunne facilitere projektet på en hensigtsmæssig måde. Dette via relevant litteratur og ikke mindst via gode kolleger på institutionens udehold. Den helt stor øjenåbner for mig, er sket i samspillet med målgruppen (Mikkel og Lena), og deres evne/vilje til at købe ind på projektet. Jeg var selvsagt usikker på, om målgruppen kunne koble gedeholdet til bæredygtighed, på den anden side, var jeg ret sikker på, at hvis ikke dyreholdet blev koblet op på noget, der har indflydelse på målgruppens dagligdag, så ville jeg ikke kunne fastholde deres interesse og fokus. Dette tænker jeg på nuværende tidspunkt, er den vigtigste læring, jeg tager med mig.      

 

Etiske spørgsmål

På ”vores” institution har vi en lang tradition for dyrehold, det være sig får, høns, tyrekalve og geder. Dette betyder, at de beboere som har boet på institutionen i flere år, har oplevet, at dyr er blevet afhentet til slagtning, uden at det er blevet ”pakket” ind i mere ”spiselige” forklaringer. Der har med andre ord været en hensigtsmæssig balance imellem den lille nære historie og den store mere kyniske historie (Husted, 2023, s. 88). Vi har selvsagt bestræbt os på at arbejde ind i et biocentrisk udgangspunkt i vores projekt, altså at alle levende ting har værdi. Vi har brugt gederne til at stilladsere introduktionen til bæredygtighedsbegrebet og altså ligge afstand til det antropocentriske, hvor mennesket er i centrum (Friluftsrådet).

Perspektiver

Det er vanskeligt at komme med kvalificerede bud på naturfaglig dannelse/ almen dannelse, i henhold til at målgruppen er voksne med udviklingshæmning. Sigtet må være, at målgruppen kan forholde sig til forvaltning af dyr, natur, planter og miljøpolitiske problemer i samarbejde med det pædagogiske personale. Dette skal ses i lyset af, hvad der giver mening for den enkelte og for helheden (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 72). I det konkrete projekt, hvor Mikkel og Lena, har engageret sig, og skabt ændringer i egen afdeling omhandlende madspild og indkøb, er jeg særdeles fortrøstningsfuld.

 

 

 Gode Oplevelser

Det relationelle er uden tvivl blevet styrket. Vi har spenderet mere tid sammen, end vi plejer, om noget vi ikke plejer at beskæftige os med. Målgruppen er blevet stimuleret og har taget ejerskab. Dog vokser træerne ikke ind i himlen. I den pågældende afdeling bor der fem beboere, hvoraf de to har deltaget i projektet, hvilket naturligvis har genereret en del snak om projektet. Dette har ført til, at en enkelt beboer har følt sig forbigået, på trods af at alle fik tilbud om deltagelse. I arbejdet med voksne med udviklingshæmning handler det ofte om at ”fordele sol og vind lige.”

Litteratur

 

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og Udeliv – Uderummet i pædagogisk praksis (1. udgave) Hans Reitzels Forlag.

 

 

 Friluftsrådet. Naturdannelsens fem elementer. https://friluftsraadet.dk/dit-friluftsliv-rig-natur-er-vigtig-for-os/for-skoler-daginstitutioner/vidensbank-materialer/boerns    

 

Husted, M. (2023). Hvor kommer maden fra. I: Jordt Jørgensen, N., Dahl Madsen, K., Husted, M. (red.) Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik: eksperimenter, dilemmaer og læreprocesser. (s. 87-96 af 175) Frydenlund. ISBN: 9788772166506

 

 

Plantehold opdatering

En hurtig opdatering på mit plantehold. Jeg har nu indstillet mine forsøg med citronfrø. Jeg havde forsøgt mig med tre citronfrø, hvor det ene fik optimale forhold med vand, varme og lys, et andet frø blev dækket med en sort plastik kop, og dermed berøvet alt lys, et tredje frø blev placeret udendørs og overladt til naturens luner. Ingen af de tre frø spirede.

 

Jeg har derudover også forsøgt mig med valmuefrø, her har jeg også forsøgt mig med forskellige vækstbetingelser. Jeg havde to urtepotter, hvor den ene blev placeret indendørs med vand, varme og lys og den anden urtepot blev placeret udendørs overladt til vejr og vind. Resultatet blev, ikke overraskende at urtepotten med vand, varme og lys spirede fint, mens den anden (udendørs) ikke blev til noget.

Jeg har også forsøgt mig med solsikke og radise men ikke med varierende vækstbetingelser, disse er plejet og passet (lys, vand og varme) og spire fint. Jeg har erstattet mit citronforsøg med hvidløg, så der nu er placeret en´ udendørs, en´ i mørke og en´ bliver forkælet.

 

Hvorfor mine citronfrø og udendørs valmuefrø ikke spirede skyldes vel dårlige spiringsforhold, eller at de valgte frø kræver bestemte forhold, for at bryde sin frøhvile. I princippet burde det vel være nok at vande frøet? Frøet indeholder jo alt det, der skal til for at sætte rod og et skud med de først kimblade, samt den energi der skal til for at gennembryde frøskallen (Farrell, 2016, s. 14). Noget kunne måske tyde på, at temperaturen har været afgørende, da de frø der stod udendørs, fik en fornuftig mængde vand. 

 

Formidling

 

                                                                                                                                                                           Da jeg har valgt at tage udgangspunkt i et allerede eksisterende dyrehold, formidles udviklingen via praksisfortællinger/narrativer. Målgruppen (Lena, Mikkel) og jeg har brugt gederne som afsæt til en langt større fortælling om bæredygtighed. For at gøre bæredygtighedsbegrebet nærværende, har vi holdt fokus på hvilke ”letfordøjelige” berøringsflader som Lena og Mikkel har med bæredygtighed i deres dagligdag, i lige netop deres afdeling på institutionen.

Vi har i skrivende stund besøgt gederne 3 gange, hvor emner som f.eks. drøvtygning, foder og gedernes særprægede øjne/pupiller har været diskuteret. Mest fokus har vi dog haft på gedernes velegnethed som husdyr, hvor de i tusindvis af år har leveret kød, mælk og skind til menneskene.

I forlængelse af besøgene hos gederne, har vi bestræbt os på at projektere det over på noget konkret i Lena og Mikkels hverdag, så som fokus på madspild i afdelingen, reducere indkøb af oksekød og diverse mærkningsordninger f.eks.: Svanemærket, Økologimærket og anbefalet af dyrenes beskyttelse. Temaet omkring mærkningsordninger er dog indstillet igen, da dette viste sig at være for komplekst for målgruppen.

Læringsudbytte  

Målgruppens evne til at tage projektet til sig, har været overraskende god. Både Lena og Mikkel har lænet sig ind i den eksisterende relation og har ladet sig guide ind i en ramme, der fysisk såvel som mentalt er genkendelig.

”Læring er enhver proces, der hos levende organismer fører til varig kapacitetsændring, som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring” (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 29).

Vi har altså via gedehold og bæredygtighedsfokus forhåbentligt sat en kapacitetsændring i gang hos Lena og Mikkel, vi har forsøgt at formidle noget viden til dem, målgruppen bearbejder den nye information, og på baggrund af sociale relationer i den givne kultur, konstruerer Lena og Mikkel deres egen læring, kendt som socialkonstruktivisme.

Undervisning fører ikke nødvendigvis til den ønskede/oplagte viden. ”Undervisningen” af Lena og Mikkel er altså kommunikation med læring som hensigt (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 35).      

Stilladsering

Med målgruppens kognitive niveau in mente, har hensigten fra start været at gøre dyreholdet relaterbart til målgruppens (voksne med udviklingshæmning) daglige gøren og laden. For at sikre at dyreholdet ikke blev diffust og uvedkommende mellem besøgene, blev det bundet op på noget, som i den grad får opmærksomhed af målgruppen, nemlig madplanen og indkøb til afdelingen og i sidste ende bæredygtighed. Faktisk har besøgene hos gederne fungeret som stilladsering for introduktionen til bæredygtighedsbegrebet. Afgørende for projektets holdbarhed har været:

 

-        En stærk relation der bygger på flere års teamarbejde.

-        At der ”kun” deltager to repræsentanter fra målgruppen.

-        At det foregår i vante omgivelser.

-        At vi har haft mulighed for at tilgå gederne uforstyrret.

-        At team-kolleger har været positivt indstillet over for projektet.        

Personligt har jeg læst lidt op på geder og gedehold samt talt med kolleger fra institutionens beskæftigelsesafdeling, som har været behjælpelig med viden og praktisk information, denne viden har jeg verbalt delt ud af under besøgene hos gederne, og suppleret med billeder og tegninger fra nettet.

Fransk dyrehold Opgave D --> Formidling mm.

 Dokumentation og formidling

 

I denne opgave beskrives formidling og stilladsering af mit dyrehold som er myrer – som skrevet før er myrer utrolig interessant. Målgruppen er til tider meget interesseret i projektet men det er først når jeg kan motivere de unger enkeltvist at der opstår en slags fælles tredje. Dette har nok med at gøre at de unger i fælleskab skaber en slag destruktiv miljø vedrørende læring og nye tiltag.

 

Formidling

 

Motivation af målgruppen

 

Målgruppen skal motiveres konstant da disse unger har svært med at fastholde koncentrationen. Jeg har tænkt mig at fremme motivationen med at sammenligne myrer med menneskes adfærd – både på godt og ondt. Yderligere vil jeg benytte mig af fremme evnerne til at kunne se forskelle og ligheder imellem nævnte. Jeg vil med fordel kunne fange deres interesse igennem små film eller klip på you tube hvor man kan finde utallige indslag om hvor sejt myrer er. En del unger i målgruppen er desværre fascineret af gangstermiljøet men ikke desto mindre kan man finde materiale om myrer der også sammenlignes med dette.

 

https://www.youtube.com/watch?v=negMwMU_pqM - Skovmyrer med Lene

https://www.youtube.com/watch?v=OTlov7zrCmU - Myrer myldrer i Geel Skov

https://www.youtube.com/watch?v=yh1nQQNy6bQ - GANGSTER ANTS 

 

Igennem disse indslag vil jeg med fordel kunne kommunikere naturfaglige begreber ind i konteksten og i sidste ende tage dem med i skoven for at opleve en myretue. Det er således også her vi kan udvide de naturfaglige begreber og starte med at eksperimentere, observere mm., og her tænker jeg især på de 13 forskellige kompetencer og praktiske færdigheder man kan erhverve sig.

 

 

Involvering og deltagelse

 

Projektets forløb spænder sig igennem et længere tidsforløb og de unges involvering er en fælles indsats når jeg som pædagog ikke er på arbejde. Jeg vil motivere mine kollegaer til at deltage i projektet og instruere dem i fx naturfaglige begreber samt formål og sigte. 

 

 

 

Stilladsering af læreprocessen

Tegn på læring og Naturfaglige begreber

 

Jeg vil gerne benytte mig af de naturvidenskabelige kompetencer vedr. projektet og målgruppen – her tænker jeg især på kapitel 6.1 i grundbogen, der benævner 13 forskellige kompetencer og praktiske færdigheder man kan erhverve sig for at udvide sin viden vedr. naturen og naturfænomener (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 183).

 

Disse er at observere, undersøge, drage konklusioner, kommunikere, opstille hypoteser, eksperimentere, variere forsøgsbetingelser, forudsige, stille spørgsmål, klassificere, designe, bruge udstyr og konstruere.

Disse kan bruges på kryds og tværs og kan bruges på fx længevarige naturfaglige projekter. 

 

Som pædagogisk facilitator skal jeg være opmærksom på kommunikationen i processen og for at opnå en form for læring og indsigt vedr. en naturvidenskabelig tankegang ved målgruppen vil jeg introducere naturfaglige begreber, som adskiller sig fra deres hverdagssprog. Med andre ord vil jeg konstruere og udvikle mundtlige færdigheder for at kunne anvende naturfaglige begreber til at formulere spørgsmål og argumentationer. 

 

Yderligere vil jeg vove at påstå at mange af de unger, der er udsæt, som jeg har haft med at gøre har en antropocentrisk tankegang vedrørende naturen og verdenen i det hele taget. Sagt med andre ord handler det om nytteværdi og mennesket har ret til at udnytte naturen i sin egen interesse (Ejby-Ernst & Stokholm, 2015, s. 193). Min sigte, som facilitator er at udvide de ungers horisont og prøve at dreje deres antropocentriske kompas til et mere realistisk billede af naturen. Måske noget i retning af økocentrisk, der mener at mennesket er en del af naturen og ikke noget, der står uden for det. Sagt med andre ord vil jeg kunne forklare insekternes nytteværdi vha. fødepyramiden og hvordan de bidrager til biodiversiteten.

Ydermere vil jeg være opmærksom på mig selv som pædagogisk facilitator og min rolle - denne er  ikke bestemt af en enkelt proces, men jeg ser mig selv mere som en slags blæksprutte med mange roller, der i sidste ende er i stand til at motivere de unger til at deltage i den pædagogiske praksis. Og hvad er så den pædagogiske praksis jeg vil hen til? Igennem stilladsering, støtte, undervise og inspirere læreprocesser kan jeg få målgruppen til at overveje hvilke rolle naturen spiller. Sagt på en anden måde er vi her ude i noget naturfaglig dannelse.

 

Min opgave er således tilstræbe at forstå̊, hvordan målgruppen opfatter for eksempel myrerne og herigennem at anerkende dette og gennem gode relationer til den enkelte, at vække til undren og refleksion (Ejby- Ernst & Stokholm, 2015, s. 78). Vi har i fællesskab observeret myrerne igennem længere tid og i starten var dette en kedelig proces for målgruppen men med tiden hvor myrerne blev mere aktiv og begyndt at grave blev dette mere og mere interessant.

 

Som grundbogen beskriver -” Når pædagoger didaktisk iscenesætter og begrunder læreprocesser med naturfaglig dannelse som sigte, baseres tænkningen overvejende på begrundelser om, at konkrete erfaringer skal være grundlag for at erfare, lære og opleve i naturen ” (Ejby- Ernst & Stokholm, 2015, s. 78).

 

 

Praksisafprøvning

 

                                                                                                                                                                    Vi har nu, to gange aflagt besøg hos gederne, hvor det er min klare opfattelse, at både Mikkel og Lena profitere af besøgene set i et naturfagligt lys.

Det som indledningsvist fyldte mest for Mikkel og Lena var, at der tilsyneladende ikke findes noget, som geder ikke spiser: ”De er i hvert fald ikke lige så kræsen som mig” Citat Lena.

Ovenstående gav et fint afsæt til at tale om drøvtygning, altså at geden gylper maden op, og tygger den igen, og dermed har andre forudsætninger for at fordøje, end vi har, og at gederne er udstyret med 4 maver ligesom køer og får.

Vi har tidligere haft bl.a. får og tyrekalve på Fuglekærgård, og når det blev tid til slagtning, blev det italesat, som det det var, derfor ville Mikkel gerne vide, hvornår gederne skulle slagtes. Jeg kunne her fortælle, at de tre geder er indkøbt som klappegeder, og at der derfor ikke er nogle aktuelle planer om slagtning.

Mikkel og Lena havde ikke gjort sig tanker om, at man kan spise gedekød: ”Vi spiser mest gris og ko, og jeg elsker laks” Citat Mikkel. Vi fik snakket om, at rundt om i verden spises der meget gedekød, hvilket igen førte til en god snak om mælken, skindet og det faktum at meget lidt potentielt går til spilde, når en ged slagtes.

Da vi kom retur til Mikkel og Lenas afdeling, lavede vi en kop kaffe, og satte os ved køkkenbordet. Jeg spurgte de to repræsentanter for målgruppen, hvordan vi kan reducere madspild i deres afdeling og dermed fremme bæredygtigheden: ”Det kan vi ikke, vi må ikke gemme rester, for dem der kontrollerer” Citat Lena.

Det Lena refererede til, er fødevarestyrelsen og de mange krav til opvarmning og nedkøling, hvilket har ført til en generel politik om ikke at gemme rester på institutionen. Vi blev i fællesskab enige om, at hvis der er mad tilovers efter aftensmaden, så gemmer vi maden i målgruppens egne køleskabe i deres lejligheder, så slipper de for at smøre madpakker til den kommende dag på beskæftigelsen, hvor de kan varme deres rester op i mikroovn.  

            

Refleksion:

 

Den praksisafprøvning som vi i gruppe 1 har valgt, taler ikke på traditionelvis ind i f.eks. ”mikroforsker metoden”, dette grundet målgruppen. I arbejdet med voksne med udviklingshæmning, er det udfordrende at holde fokus og for nogen direkte angstprovokerende at deltage i noget ukendt. Dog er vi af den opfattelse, at de naturvidenskabelige kompetencer fint kan komme i spil, selvom aktiviteten måske fremstår en kende atypisk.

Når vi besøger gederne, er vi observerende og undersøgende, ligesom der bliver kommunikeret i stor stil. Mikkel og Lena stiller spørgsmål som for nogles vedkommende bliver besvaret i gedeindhegningen og andre danner basis for en snak om køkkenbordet, som forhåbentligt får positiv indflydelse på afdelingens indkøb samt på mængden af madspild (Ejbye-Ernst &Stokholm, 2015, s. 183).

 

Praksisafprøvningen taler ydermere fint ind i naturdannelsens fem elementer, hvor f.eks. det materielle element danner fundament for hele praksisafprøvningen, omhandlende menneske og økosystem, om hvordan frembringelse af vores fødevare påvirker miljøet. Det kognitive element bringes også i spil, når vi taler om diverse karakteristika ved gederne og måske sammenligner dem med andre dyr. Slutteligt vil vi runde det følelsesmæssige element, vi har gjort brug af gedernes charme til at ”nudge” målgruppen ind i praksisafprøvningen via den allerede eksisterende empati for de levende dyr (Friluftsrådet).

Litteratur

 

 

 Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og Udeliv – Uderummet i pædagogisk praksis (1. udgave) Hans Reitzels Forlag.

 

 

 

 Friluftsrådet. Naturdannelsens fem elementer.                                                  https://friluftsraadet.dk/dit-friluftsliv-rig-natur-er-vigtig-for-os/for-skoler-daginstitutioner/vidensbank-materialer/boerns    

 

 Spiring

   Jeg har valgt at eksperimentere med henholdsvis radise, citron, cherrytomat, valmue og solsikkefrø. Jeg har jf. opgaven valgt at udsætte spire-forsøgene for forskellige forhold, hvor nogle står udendørs, og er overladt til naturens luner, mens andre står lunt og lyst indendørs, hvor de dagligt bestøves med vand, og endnu andre er berøvet alt lys, idet de er dækket med mørke plastickopper.

Jeg har valgt at tage afsæt i grundbogen: (Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og Udeliv – Uderummet i pædagogisk praksis (1. udgave) Hans Reitzels Forlag.

Derudover har jeg valgt at supplere med: Farrell, H. (2016). Så dine frø og kerner (s. 12-40). Samvirke. ISBN: 9788792949561

Et frø forefindes inde i en frugt eller grøntsag. De frugter vi ser på planter, er plantens frugtanlæg, som indeholder frøet eller frøene. Planter kan formere sig på to måder her er der henholdsvis tale om ukønnet formering (vegetativ) og de kan sætte frø (kønnet formering). Et eksempel på en vegetativ formering kunne være, at en plante danner nye individer via et stykke rod, der har ligget i jorden, (Farrell, 2016, s. 12), eller som en stikling, som er en afskåren plantedel, der danner grobund for en ny komplet plante.

Den kønnede formering finder sted når pollen fra en hanblomst finder vej til en hunblomst, dette spredes via insekter, vind eller vand. Herefter vokser et pollenrør ned til frugtanlægget, hvor der i forlængelse af befrugtning af ægget dannes et frø (Farrell, 2016, s. 13).  

I det omfang at mine eksperimenter er begyndt at spire, kaldes de første blade for kimblade: De frø jeg har sået, indeholder det planten skal bruge for at sætte rod, og skyde op gennem jorden med den energi det kræver (Farrell, 2016 s. 14).

Alt jordisk liv er bundet op på planternes evne til, via fotosyntesen, at absorbere solens energi samt omdanne CO2 fra atmosfæren og vand til kulhydrater, som er de byggesten, planter opbygges af. Planter kan altså gennem fotosyntesen ernære sig selv (Ejbye-Ernst, Stokholm, 2015, s. 93).

Franks dyreholdsopgave fortsættelse del 2

 Myrene er begyndt at grave tunneler og spise lidt fra den sukkerrige væske - De unger vil gerne eksperimentere lidt med myrene men de er stadig fortsat en smule udsæt da kolonien ikke er talrigt endnu 

Som billedet viser kan man se at myrene er forholdsvis ivrig til at grave tunneler. 

Her ses at der liger visse æg klar til at omformere sig til pupper. Jeg som pædagogisk facilitator fortæller flere historier ved. myrene og deres fantastiske evner bl.a. at en ny myre bruger de første par dage af sit liv på at tage sig af dronningen og larverne. Derefter bliver den forfremmet til at grave eller udføre andet arbejde i boet, og til sidst når den til at skulle skaffe føde og forsvare tuen. 

Ungerne har også fået en lektion i myrernes kommunikation - Myrernes kommunikation sker ved udveksling af kemiske stoffer feromoner. Hvis en arbejder eksempelvis finder føde på sin vej hjemad, efterlader den et spor på jorden. Det spor bliver fulgt af andre fra kolonien, og når de vender hjem, vil de forstærke sporet, indtil føden er opbrugt. Derefter fordamper sporstofferne langsomt, og myrerne hører op med at følge sporet. Vejen hjem kan derefter findes ved hjælp af landkending og solens stilling. En såret myre udsender et alarm-feromon, som gør myrer i nærheden klar til kamp, hvis signalet er meget kraftigt. Er det svagere, tilkalder det i stedet andre fra boet. På dette tidspunkt vil nogle af myrerne udskille propaganda-feromoner, der forvirrer eventuelle fjender.