fredag den 8. marts 2024

 Spiring

   Jeg har valgt at eksperimentere med henholdsvis radise, citron, cherrytomat, valmue og solsikkefrø. Jeg har jf. opgaven valgt at udsætte spire-forsøgene for forskellige forhold, hvor nogle står udendørs, og er overladt til naturens luner, mens andre står lunt og lyst indendørs, hvor de dagligt bestøves med vand, og endnu andre er berøvet alt lys, idet de er dækket med mørke plastickopper.

Jeg har valgt at tage afsæt i grundbogen: (Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og Udeliv – Uderummet i pædagogisk praksis (1. udgave) Hans Reitzels Forlag.

Derudover har jeg valgt at supplere med: Farrell, H. (2016). Så dine frø og kerner (s. 12-40). Samvirke. ISBN: 9788792949561


Et frø forefindes inde i en frugt eller grøntsag. De frugter vi ser på planter, er plantens frugtanlæg, som indeholder frøet eller frøene. Planter kan formere sig på to måder her er der henholdsvis tale om ukønnet formering (vegetativ) og de kan sætte frø (kønnet formering). Et eksempel på en vegetativ formering kunne være, at en plante danner nye individer via et stykke rod, der har ligget i jorden, (Farrell, 2016, s. 12), eller som en stikling, som er en afskåren plantedel, der danner grobund for en ny komplet plante.

Den kønnede formering finder sted når pollen fra en hanblomst finder vej til en hunblomst, dette spredes via insekter, vind eller vand. Herefter vokser et pollenrør ned til frugtanlægget, hvor der i forlængelse af befrugtning af ægget dannes et frø (Farrell, 2016, s. 13).  

I det omfang at mine eksperimenter er begyndt at spire, kaldes de første blade for kimblade: De frø jeg har sået, indeholder det planten skal bruge for at sætte rod, og skyde op gennem jorden med den energi det kræver (Farrell, 2016 s. 14).



Alt jordisk liv er bundet op på planternes evne til, via fotosyntesen, at absorbere solens energi samt omdanne CO2 fra atmosfæren og vand til kulhydrater, som er de byggesten, planter opbygges af. Planter kan altså gennem fotosyntesen ernære sig selv (Ejbye-Ernst, Stokholm, 2015, s. 93).



1 kommentar:

  1. Hej Klaus
    Fint dokumentation af opstarten på dit plantehold - overvej evt. at sætte lidt flere frø i gang (se planteholdsopgaven). Hvilke forudsigelser har du omkring de planter du sætter udenfor? Eller som ikke får lys? Er det samme type frø du har under de 3 forskellige vækstbetingelser, så du kan sammenligne? Hvilke?
    Vh Ida

    SvarSlet

Sørens myrer

  Myrens evne til at booste de unges selvværd og selvtillid. Da målgruppen er taget ud fra de unge jeg arbejder med til dagligt, passer dett...