Natur og udeliv
Biotop
Klaus Thomsen 3040477
Da jeg og min familie er bosiddende nær Fredericia
bymidte, har jeg valgt at gøre brug af det voldanlæg, der omkranser Fredericia.
Dette er valgt ud fra et pragmatisk synspunkt, da det selvsagt er let
tilgængeligt, men bestemt også fordi voldanlægget har noget at byde på set fra
et naturfagligt såvel som et pædagogisk synspunkt. Voldanlægget blev opført af
Fredrik den 3. i år 1650, dengang med militært formål som fæstningsby, i dag
benyttes ”volden” som en flittigt besøgt offentlig park.
Målgruppen, jeg i mit daglige arbejde beskæftiger mig
med, er voksne udviklingshæmmede borgere, hvoraf hovedparten er domsanbragte. I
netop denne borgergruppe er der store forskelle i både kognitiv og fysisk
formåen. I forlængelse af den erkendelse er det min overbevisning, at
voldanlægget i Fredericia er en velvalgt lokation til en natur-biotop. Her er
velordnede forhold i form af parkeringspladser, anlagte stisystemer, bænke
langs stier og frem for alt er man tæt på bymidten, hvis uheldet skulle være
ude.
Jeg har valgt et lidt afsides ”hjørne” som biotop,
dette for at få fornemmelsen af vild natur, og for at give målgruppen mulighed
for at ”glemme” tid og sted. Jeg vil bestræbe mig på, at skabe et åndehul væk
fra det kendte institutionsmiljø.
At færdes observant i naturen, har helt sikkert været
en øjenåbner for mig. Jeg har altid gjort flittigt brug af naturen, primært i
forbindelse med løbe og gåture, og gerne med hovedtelefoner på. Naturen har så
at sige været et middel, eller en ressource, som jeg kunne gøre brug af i
forbindelse med udøvelse af motion. I arbejdet med biotopen har naturen sat dagsordenen,
hvilket har været tankevækkende. Jeg vil i mit pædagogiske virke bestræbe mig
på, at gribe de muligheder og situationer som naturen tilbyder til læring.
Dyreliv
Dyrelivet på Fredericia vold er mangfoldigt, og jeg
har via mine besøg på biotopen observeret: hættemåge, blishøne, gråand og knopsvane.
Derudover ses også en del hundespor, som følge af flittig hundeluftning. Jeg
havde ikke stort held med at finde insekter trods flittig brug af planteskovl.
Til gengæld lever der under isen: Gedde, skalle, aborre, brasen og karpe.
Planter
Trods hård frost og snedække af flere omgange, lykkedes
det en uerfaren bybo, at identificere enkelte planter. På biotopen står der et
stort ahorntræ, derudover observerede jeg: ørnebregne, vedbend (efeu), græs, dunhammer,
bøg, brændenælde (måske døvnælde), hvidtjørn og slutteligt hvid og gul åkande. De
to åkander nåede jeg ikke at fotografere, før voldgraven frøs til, derfor har
jeg brugt et par billeder fra arkivet.
Rigtig flot håndtegnet skitse af biotopen.
SvarSletHej Klaus - fint du er kommet i gang med din biotop. Spændende overvejelse ift. din målgruppe - og ikke mindst din egen naturoplevelse med naturen der sætter dagsordenen! Mon ikke du får mere held med planteskovlen nu hvor vejret bliver mildere?
SvarSletHar du besluttet hvilke 2 pædagogiske aktiviteter du vil afprøve med afsæt i din biotop inden næste seminar?
Vh Ida