Dyrehold

 

I lighed med biotop aktiviteterne har jeg valgt at fortsætte med voksne med udviklingshæmning som målgruppe, også når det gælder dyrehold, dette for at skabe kontinuitet og sammenhæng i de faglige overvejelser, jeg har gjort mig undervejs i forløbet. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i et allerede eksisterende dyrehold, som forefindes på beskæftigelsesdelen, af det bosted hvor jeg til daglig er ansat. Dyreholdet består af 3 dværggeder, som målgruppen tilgår på forskellig vis, det være sig fodring, rengøring/oprydning og sågar at gå tur med gederne. Da jeg til dagligt er ansat i bodelen, og derfor ikke har kontakt til dyreholdet, har jeg i natur og udelivsforløbet valgt at tage udgangspunkt i dværggederne, og undersøge hvad dyrehold kan ind i en pædagogisk praksis.

Behov

 

Ud fra mine første umiddelbare betragtninger fornemmer jeg helt klart, at dværggederne bliver et socialt samlingspunkt for nogle af målgruppens repræsentanter. Det at kunne samarbejde om de praktiske opgaver omkring dyreholdet, men i lige så høj grad at kæle og ”tale” med dyrene, ser ved første øjekast ud til at være ro skabende, at tilbringe tid med et andet væsen, der ikke har en dagsorden, eller stiller krav, der eksempelvis kunne omhandle daglig struktur eller delmål. At identificere sig med et dyr, kan hjælpe den udviklingshæmmede til at indse, at naturen i sig selv repræsenterer en værdi, hvilket på sigt kan motivere til at engagere sig i den højaktuelle debat om miljøbeskyttelse (Jørgensen, 2023, s. 32).

 

Læringsudbytte

 

Helt lavpraktisk er der den konkrete viden om den pågældende dværg gederace og pasningen af denne, hvilket vil/kan udfordre den allerede eksisterende hverdagsviden, som målgruppen bærer rundt på, altså den uskolede viden som er menneske bunden og til hvordan verden umiddelbart ser ud (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.193). I det fremtidige arbejde med dyrehold, vil jeg bestræbe mig på at indgå i en proces diskurs, hvor oplevelser med natur og dyr repræsentere en værdi i sig selv, men også som grundlag for målgruppens naturfaglige dannelse. Gennem dyrehold skal målgruppen hjælpes på vej til en erkendelse af hvordan natur og dyr hænger sammen, og hvordan en ansvarlig omgang med naturen bør være (Bentsen & Andkjær, 2009, s. 123). Når der produceres fødevare, er der tale om en forarbejdning af natur og råvarer, som gennem målgruppens engagement og nysgerrighed i mad kan danne et kognitivt, sanseligt, socialt og kropsligt grundlag for en omformning af fødevareproduktionen i fremtiden (Husted, 2023, s. 87).

Af personlige refleksioner vil jeg nævne det at tage del i ansvaret for et levende væsens velbefindende, at man som repræsentant for målgruppen er observant i sin omgang med dyrene, og giver udtryk for uregelmæssigheder, hvis sådanne skulle opstå, dette for at sikre dyrenes bedst mulige trivsel.

Placering af dyrehold

 

Dværggedernes indhegning er placeret på beskæftigelsens område, som ligger i umiddelbar forlængelse af bodelen, hvor jeg arbejder. Der er derfor rig mulighed for, at målgruppen kan opnå læringsudbytte, både i det omfang at de deltager aktivt i beskæftigelsens aktiviteter, men også i et dyreholds projekt som dette, hvor vi i mindre grupper eller enkeltvis kan tilgå gederne om aftenen og i weekender. Gedernes indhegning består af et overdækket læskur med halm, hø og vand, dertil har gederne også mulighed for at gå udenfor i en grusbelagt løbegård med forskellige effekter. (Dette kommer jeg nærmere ind på i de kommende oplæg på bloggen)

 

Naturfaglige begreber

 

At geder historisk set har været brugt til lidt af hvert, gør dem ideelle til at introducere flere af de højaktuelle naturfaglige begreber. Geder har været brugt som trækdyr, gedeost blev/bliver fremstillet af mælken. Skindet blev brugt til fremstilling af tøj, og kødet blev spist/spises. Der er selvsagt forskel hvilke gederacer der egner sig til hvad, men ”vores” dværggeder kan fint danne grundlag for læring omhandlende: Økologi, fødevareproduktion, bæredygtighed, miljøbeskyttelse og hvad der ellers måtte dukke op undervejs.

 

Tegn på læring

 

Primært i forbindelse med aftenvagter, finder der ofte refleksive samtaler sted omhandlende dagens forløb, hvad var godt? hvad var skidt? Og hvad gjorde særligt indtryk? Her er det min forventning/forhåbning, at det fornyede fokus på dyreholdet kan gøre en forskel, og at ny viden kan integreres. ligeledes giver frembringelse af aftensmaden åbenlyse muligheder for at notere sig, om der opstår holdningsskift undervejs i forløbet.