Biotop aktiviteter

 

 

I lighed med mine første to aktiviteter på biotopen: Sansetur og insekthotel, er det igen min intention at facilitere ind i en procesdiskurs, hvor målgruppen (Voksne med udviklingshæmning) deltager i aktiviteterne med den værdi, som naturen samt aktiviteten bærer i sig selv, men også med den naturfaglige dannelse for øje. Målgruppen skal opleve og erkende gennem naturopholdet, hvordan naturen hænger sammen, og hvordan man færdes i naturen på en ansvarsbevidst måde (Bendtsen & Andkjær, 2009, s. 123).

 

De to aktiviteter jeg har valgt, er henholdsvis en fisketur og optænding af bål med tændstål. For begge aktiviteter gælder det, at man må opøve specifikke færdigheder/teknikker for at kunne begå sig. Her kommer epistemologien i spil, for hvordan tilegner man sig kundskaber og viden, i særdeleshed når man tilhører gruppen af voksne med udviklingshæmning (Tordsson, 2006, s. 19). Her har vi som pædagogisk personale og facilitator en væsentlig opgave, da vi gennem vores pædagogiske praksis ikke kan undgå at præge processen i udtalt grad. Det er her interessant at vurdere på, hvordan målgruppen lærer, og hvad det vil sige, at kunne og at vide (Tordsson, 2006, s. 19).

 

Fisketur

 

I forbindelse med fiskeri skal grejet klargøres, med alt hvad det indebære fra samling af fiskestang, montering af hjul, valg af agn og ikke mindst kasteteknik. Der er selvsagt rig mulighed for, at indgå i dialog og læringsprocesser for de deltagende parter. I det omfang at heldet tilsmiler os med fangst, kan den videnskabelige viden for alvor komme til sin ret, hvilket vil sige, den viden der er konsensus om, dette kan ikke betragtes som den endegyldige sandhed, men som den bedst mulige, modsigelsesfri og meningsgivende forklaring, man historiskset er nået til i en given kultur (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 189), den videnskabelige viden kunne f.eks. komme i spil, i forbindelse med artsbestemmelse eller dissekering af fisken.

 

 

Optænding med tændstål

 

Bålet er en fast bestanddel i rigtig mange udelivsaktiviteter, hvad enten det er som varmekilde, i forbindelse med madlavning eller blot til hygge. Derfor har vi i gruppe 1. valgt at sætte fokus på forskellige teknikker, til hvordan et bål kan tændes.

Eftersom tændstikken først blev opfundet i ca. år 1830, var brugen af flint og stål en almindelig metode til at tænde et bål. Nutidens tændstål fungerer stort set på samme vis, ved at tændstålet stryges, hvilket resulterer i, at der springer små gnister, der antænder bålet. Tændstålet er robust, og går ikke let i stykker, og det tænder i alt slags vejr (Lisborg, 2023). Tanken er her at skabe grobund for oplevelser, der kan skabe en alsidig og sammenhængende personlig udvikling, handlekompetence og en kvalitativ anderledes naturforståelse end den gængse (Tordsson, 2006, s. 31).