Natur og Udeliv - Biotop - Klaus Thomsen

 

Natur og udeliv

Biotop

 

Klaus Thomsen 3040477

 

Da jeg og min familie er bosiddende nær Fredericia bymidte, har jeg valgt at gøre brug af det voldanlæg, der omkranser Fredericia. Dette er valgt ud fra et pragmatisk synspunkt, da det selvsagt er let tilgængeligt, men bestemt også fordi voldanlægget har noget at byde på set fra et naturfagligt såvel som et pædagogisk synspunkt. Voldanlægget blev opført af Fredrik den 3. i år 1650, dengang med militært formål som fæstningsby, i dag benyttes ”volden” som en flittigt besøgt offentlig park.

 

Målgruppen, jeg i mit daglige arbejde beskæftiger mig med, er voksne udviklingshæmmede borgere, hvoraf hovedparten er domsanbragte. I netop denne borgergruppe er der store forskelle i både kognitiv og fysisk formåen. I forlængelse af den erkendelse er det min overbevisning, at voldanlægget i Fredericia er en velvalgt lokation til en natur-biotop. Her er velordnede forhold i form af parkeringspladser, anlagte stisystemer, bænke langs stier og frem for alt er man tæt på bymidten, hvis uheldet skulle være ude.

 

Jeg har valgt et lidt afsides ”hjørne” som biotop, dette for at få fornemmelsen af vild natur, og for at give målgruppen mulighed for at ”glemme” tid og sted. Jeg vil bestræbe mig på, at skabe et åndehul væk fra det kendte institutionsmiljø.

At færdes observant i naturen, har helt sikkert været en øjenåbner for mig. Jeg har altid gjort flittigt brug af naturen, primært i forbindelse med løbe og gåture, og gerne med hovedtelefoner på. Naturen har så at sige været et middel, eller en ressource, som jeg kunne gøre brug af i forbindelse med udøvelse af motion. I arbejdet med biotopen har naturen sat dagsordenen, hvilket har været tankevækkende. Jeg vil i mit pædagogiske virke bestræbe mig på, at gribe de muligheder og situationer som naturen tilbyder til læring.

 

 

          

 

 

 

 

 

 

 

 

Dyreliv

 

Dyrelivet på Fredericia vold er mangfoldigt, og jeg har via mine besøg på biotopen observeret: hættemåge, blishøne, gråand og knopsvane. Derudover ses også en del hundespor, som følge af flittig hundeluftning. Jeg havde ikke stort held med at finde insekter trods flittig brug af planteskovl. Til gengæld lever der under isen: Gedde, skalle, aborre, brasen og karpe.

 

 

 

                      Planter

Trods hård frost og snedække af flere omgange, lykkedes det en uerfaren bybo, at identificere enkelte planter. På biotopen står der et stort ahorntræ, derudover observerede jeg: ørnebregne, vedbend (efeu), græs, dunhammer, bøg, brændenælde (måske døvnælde), hvidtjørn og slutteligt hvid og gul åkande. De to åkander nåede jeg ikke at fotografere, før voldgraven frøs til, derfor har jeg brugt et par billeder fra arkivet.

 

     

  

 

 

Aktiviteter på biotopen

 

Jeg vil i mit pædagogiske virke på biotopen bestræbe mig på at styrke fællesskabet og engagementet med målgruppen (Voksne med udviklingshæmning). På sigt er målet at øge målgruppens fysiske, såvel som mentale sundhed og dermed øge livskvaliteten. I den indledende fase af arbejdet med biotopen, stod det hurtigt klart, at friluftslivet kræver nogle basale kompetencer af det pædagogiske personale, så målgruppen kan få det fulde udbytte af aktiviteterne i det fri. Som pædagogisk facilitator er der adskillige hensyn at tage, så som kendskab til området (biotopen), hvordan holder man sig varm og tør, årstiden taget i betragtning, hvordan holder man sig mæt og hvad med gruppens efterladenskaber m.m. (Ejbye-Ernst, & Stokholm, 2015, s. 167). Målgruppens varierende kognitioner taget i betragtning forestiller jeg mig at ture til biotopen skal forgå i grupper af max 2 repræsentanter fra målgruppen, dette for at sikre den bedst mulige oplevelse med passende udfordringer.  

Sansetur

 

For at introducere målgruppen til biotopen, har jeg valgt, at den første aktivitet skal være en sansetur. En tur til biotopen hvor vi kigger på blade på træerne, lytter til dyrelivet, betragter planterne, ligger på ryggen og kigger på skyerne, betragter voldgraven, og prøver at finde dyrespor. Missionen er her at prøve at give målgruppen en fornemmelse af den natur, som vi alle er en del af. Vi skal altså væk fra de institutionelle rammer, væk fra struktur, delmål og tidspres (Tordsson, 2006, s. 13). På en sansetur er det tanken, at vi går med de muligheder, der byder sig netop den dag. Det er oplevelser og erfaringer, der er i højsædet fremfor egentlig nytteværdi (Tordsson, 2006, s. 15), målgruppen skal her på en ontologisk opgave altså læren om det som er, målgruppen skal erfare noget, så de kan bidrage til skabelsen af eget verdensbillede (Tordsson, 2006, s. 19). Det er tanken, at sanseturen skal afvikles både forår, sommer, efterår og vinter. Dette selvsagt for at få indblik i årstidernes skiften og hvilken bemærkelsesværdig indvirkning dette har på naturen.

Insekthotel

 

Som anden aktivitet, har jeg valgt at samle materiale til et insekthotel på biotopen. Vi har på institutionen fået stillet nogle gamle paller til rådighed, som er tiltænkt at skulle danne fundament for insekthotellet. Tanken er at gøre biotoparbejdet nærværende i målgruppens dagligdag, at ”nudge” målgruppen til at tage ejerskab, og sikre at friluftslivet ikke glider i baggrunden i de perioder, hvor der ikke er tid/ressourcer til at tage på opdagelse i det fri. Målgruppen skal ud at samle mos, bark, kogler, blade, grene og træstykker. Hø og uld kan institutionen være behjælpelig med, da der drives lidt landbrug med b.la. fårehold på institutionen. Insekthotellet skal være et ”Krible Krable” insekthotel, hvor vi håber at få besøg af: Mariehøns, regnorme, biller, ørentviste, bænkebidere og hvem der ellers måtte have lyst til at indlogere sig. I lighed med sanseturen, er det oplevelser og erfaringer frem for nytteværdi der prioriteres, at gribe de tilfældigheder som insekthotellet bringer, hvorved målgruppen kan udvikle mangfoldighed af menneskelige evner (Tordsson, 2006, s. 15), derudover er der selvsagt læren om de konkrete insekter der forhåbentligt flytter ind.     

Refleksion

 

Den ro som friluftslivet bringer, ser jeg som den måske vigtigste faktor, i biotoparbejdet med voksne udviklingshæmmede. Funktionsnedsættelse fører nærmest pr. definition til et forhøjet stressniveau, som genererer diverse problematikker på daglig basis. Her har jeg en forventning/forhåbning om, at målgruppen via biotoparbejdet, der ikke lader sig kontrollere og foregribe, kan lindres og aflastes i en grad, der påvirker den overordnede livskvalitet i positiv retning.

Etikette: Sørens Biotop firkant

  

Min biotop firkant, er placeret næsten midt i min vilde baghave. Som det kan ses, har jeg klippet diverse stier og små "ufocirkler", hvor der i hver ufocirkel en eller anden form for blomster eller andre planter, rundt langs med yderkanten.

Jeg har valgt lige netop dette sted, da jeg så både har lidt vand, lidt ufocirkel, lidt sti og lidt vildtvoksende blomster og træer med. Det er vigtigt for mig, som jæger, også  at give noget tilbage til naturen og sørge for at dyrene har det så godt som muligt. Her tænker jeg ikke kun på afskydning, da jeg faktisk har gjort min egen matrikel til et helle område for dyrene og derfor ikke skyder her. 

(De vildtplantede kirsebærtræer og resterne af mine solsikker)

Jeg vil i de kommende indlæg, nævne lidt om dyrene der findes her, samt de planter jeg har plantet. Slutteligt vil jeg snakke lidt om nogle af de aktiviteter jeg jævnligt gør brug af, både derhjemme, men i særlig grad i mit pædagogiske arbejde.

 

Før turen

 

Den tanke/refleksion der ret hurtigt blev den alt overskyggende i min planlægning af friluftsturen, var den, at jeg ville opholde mig i naturen i x antal timer på naturens præmisser. Jeg slukkede telefonen (dog tog jeg enkelte fotos med den) og lod hovedtelefonerne blive i træningstasken. Jeg lod mig inspirere af tanken om, at naturen kan være målet i sig selv, uden anden dagsorden, end at opleve naturen (Bentsen & Ejbye Ernst, 2009, s. 115). Den næste refleksion der meldte sig i kølvandet på ovenstående hos mig, var, at det i virkeligheden er tankevækkende, at man kan læse argumentationen om, at naturen er nok i sig selv i en teoribog, da dette burde være indlejret implicit i alle mennesker og i særdeleshed hos teoretikere.

 

Forberedelse

 

I mit arbejde med voksne udviklingshæmmede, har jeg for længst erfaret vigtigheden af god forberedelse, samt at det planlagte med fordel kan rumme noget genkendeligt. Turen gik til shelterpladsen i Sellerup, der blev pakket rigeligt med tøj, så det var muligt at justere kropstemperaturen efter princippet om lag på lag. Jeg medbragte vand, kaffe, skraldepose, snobrødsdej, pølser, notesbog, kuglepen, lighter og en gammel avis.

At maden ikke er eksperimentel eller på anden måde en ubekendt faktor, er med fuldt overlæg, da dette er et afgørende punkt målgruppen taget i betragtning, faktisk er jeg af den overbevisning, at jeg vil kunne tiltrække deltagere til fremtidige ture med afsæt i menuen.  

Pædagogisk refleksion

 

Da jeg havde valgt ikke at tilgå min telefon eller lytte til musik, blev der ret hurtigt skabt rum til at reflektere over friluftslivet, de læste tekster og til at tage de indtryk ind, som friluftslivet bragte. Som pædagogisk facilitator vil jeg fremadrettet fokusere på den egenværdi, som oplevelser og erfaringer bringer, frem for egentlig nytteværdi (Tordsson, 2006, S. 15), jeg vil i arbejdet med målgruppen bestræbe mig på at opsøge den iboende pædagogik, som er indlejret i naturen, og som i sig selv tilbyder bredtfavnende måder at være menneske på, dette med et bredt udviklingspotentiale ikke mindst pædagogisk (Tordsson, S. 17). Betragtet i et kropsfænomenologisk lys er jeg helt på linje med Maurice Merleau Ponty, som plæderede for den levende krop, hvordan mennesket erfarer gennem direkte sansning af omverdenen. Sansning med krop og sjæl er dermed grundlæggende for at reflektere over det oplevede, modsat Kartesianismen hvor der skelnes mellem krop og tanke, og hvor menneskets tankekraft står i centrum (Sølvik, 2011, s. 81).   

 

Uanset målgruppens kognitive niveau hviler der et pædagogisk ansvar på os som facilitatorer i friluftslivet. Natur indsigt og miljøbevidsthed er en del af den demokratiske dannelse, som vi som kommende pædagoger er forpligtet til at guide og vejlede målgruppen i. Hovedformålet med den pædagogiske indsats er at skabe så selvstændige individer som muligt og her er naturfaglige kompetencer en nødvendighed, hvis man vil byde ind i et moderne demokrati (Bentsen & Ejbye Ernst, 2009, s.116).

 

Efter turen

Mulighederne for målgruppens deltagelse og samarbejde er særdeles gode, da mængden af ”Hands on” opgaver er lang. Der er altså rig mulighed for social læring i friluftslivet. I det konkrete tilfælde kunne det være planlægning af selve turen, lave snobrødsdej, lave bål og rydde op/efterlade pladsen i god stand. Igennem deltagelse styrkes den sociale og kropslige læring, hvilket også påvirker det relationelle arbejde i opbyggelig retning (Sølvik, 2011, s. 91).

 

 

Personlig refleksion

 

På det personlige plan, vil jeg igen fremhæve roen. Dette bemærkede jeg også i forbindelse med aktiviteterne på biotopen, men nu i mere udtalt grad på friluftsturen. På det lommefilosofiske plan tænker jeg, at det i virkeligheden er det liv, vi kommer fra (jægere og samlere), og er skabt til, at materialismen og industrialismen har fået os så langt væk fra udgangspunktet, at man kan blive forundret over at naturen er ro skabende.      

Etikette: Sørens Aktiviteter

Har snydt lidt, og taget nogle arkiv billeder af diverse hyggestunder. Første billed er bålhygge, med brænde, som knægten på billed selv har været med til at fælde og kløve året inden. Her nydes mange hyggestunder med marshmallows, pandekager, popkorn, aftensmad og hvad vi ellers kan finde på at lave ved bålet. Alt sammen for at vise de unge, nogle af de muligheder der er, omkring et bål. Enkelte gange er det endda blevet til lidt sange (karaoke med musik i baggrunden)

Billede fra sidste opgave, kan nemt genbruges her, da det er blevet rost helt op på kommunalt niveau, fra ledelsens side. Den slags gør en initiativtager stolt :)

Ellers er "spottingture" også ofte et hit med de unge. Vi går indimellem ture i mit jagt område nær fredericia. Her får de unge til opgave at se og spotte de forskellige dyr. Der går ofte sport i den, men indimellem, hvis der kun er en enkelt ung med, åbner det op for dybe samtaler og oplevelser i den unges liv, som kan være nyttige i det pædagogiske arbejde. Disse snakke kan hjælpe dem med at bearbejde traumatiske hændelser, eller giver dem en dybere forståelse, for hvad det faktisk er de har oplevet. Det sker ofte, at de faktisk slet ikke er klar over, hvad det er der sker omkring dem i en skilsmisse, eller hvorfor disse ting sker. Hvorfor mor råber og far trækker sig ud i værkstedet. Vi taler om disse stunder, hvor bevæggrunde for de forskellige handlinger kan gennemgås eller evalueres. 

De unge bruger ofte disse ture, til fordybelse og granskninger, uden egentlig at være klar over det. 

At få dem ud af deres trygge rammer i værelset, og bruge deres nærmeste udviklingszone til at rykke dem, giver fantastiske resultater og kan ikke fremhæves nok, som et stærkt pædagogisk redskab.

 

Etikette: Sørens dyr

 

En stak fasaner går langs med bredden af søen i sommers

Nysgerrig ræv vover livet på nordsiden af søen. Disse er IKKE totalfredet her på matriklen, så ham her er heldig at jeg kun havde tlf med ude denne dag.

Friske rådyr spor fra i nat, langs med sydsiden.

Efterladenskaber fra rådyr.

Rævegylp ved vandkanten.

Musehul på østsiden.

Lidt snegle fra under vandoverfladen.

Skolopender, fundet i noget bark fra en stor falden gren.

En træt og afkølet mariehøne, fundet i samme bark.

bænkebidder ligeledes i barken.

Kokkemand går en tur langs med søen (lige bag det høje græs) fra i sommers. Dato på pic, passer ikke.

 

Etikette: Sørens planter

  I min biotop lige rundt om søen, har jeg plantet diverse vildtblandinger, for dyrenes skyld. 

Jeg har bla solsikker, jordskokker, fodermarvkål, tidsler, hvedeklid, engelsk græs, røllike, almindelig gederams, blåhat, gul snerre, kamille, kornblomst og en masse andre lignende blomster. Jordbunden er meget lerholdig, så alt kan plantes og vil vokse fint, uden videre hjælp, så de planter jeg sår, ændrer sig for år til år. 

Dunhammer, disse overskygger indimellem hele søen, så de må beskæres hvert andet, tredje år. Dette gøres mest effektivt, med en le lige under vandoverfladen.

brombær, langs med vestsiden af søen

De sørgelige rester af solsikkerne, fra årets ellers rigtig gode beplantning.

sivplanter, prydgræs

Her ses vildtplantningen på vej op i foråret

Her er de rigtig godt på vej. På billedet ses fodermarvkål, majs og solsikker på vej op.

Eftersyn af det lillebitte soldrevede springvand i sommers.

På en af mine ture med de unge, (her var det primært piger, der var afsted) var vi ude og samle blomster og planter til at kunne lave te med. Her brugte vi blandt andet nælder, kamille blomster og almindelig gederams. Ikke alt var i pigernes smag. Dog var de glade for kamillen, da vi havde snydt lidt, og fundet noget sukker frem. 

I bevoksningen har vi ofte snakket om hvilket træ man ska tage, til at tænde bål med. Her har vi fundet grantræer og naturligt faldne grene til at tænde op med, da disse er tørrest. Grannet fordi harpiksen er meget glad for at brænde. 

I min egen biotop firkant, ligger der masser af smågrene fra det levende hegn, der går lige ved siden af. Disse hegn er fyldt med hasseltræer, eg, ask, brombær, slåen og lignende. Mange af disse grene falder på biotopen, og samles i løbet af året og danner bund for et lille sankt hans bål. 

I det fjerne hjørne af firkanten, står der nogle vildtplantede kirsebær træer, som fuglene skal have æren for at have plantet.