Aktiviteter på biotopen
Jeg vil i mit pædagogiske virke på biotopen bestræbe
mig på at styrke fællesskabet og engagementet med målgruppen (Voksne med
udviklingshæmning). På sigt er målet at øge målgruppens fysiske, såvel som
mentale sundhed og dermed øge livskvaliteten. I den indledende fase af arbejdet
med biotopen, stod det hurtigt klart, at friluftslivet kræver nogle basale
kompetencer af det pædagogiske personale, så målgruppen kan få det fulde
udbytte af aktiviteterne i det fri. Som pædagogisk facilitator er der
adskillige hensyn at tage, så som kendskab til området (biotopen), hvordan
holder man sig varm og tør, årstiden taget i betragtning, hvordan holder man
sig mæt og hvad med gruppens efterladenskaber m.m. (Ejbye-Ernst, &
Stokholm, 2015, s. 167). Målgruppens varierende kognitioner taget i betragtning
forestiller jeg mig at ture til biotopen skal forgå i grupper af max 2
repræsentanter fra målgruppen, dette for at sikre den bedst mulige oplevelse
med passende udfordringer.
Sansetur
For at introducere målgruppen
til biotopen, har jeg valgt, at den første aktivitet skal være en sansetur. En
tur til biotopen hvor vi kigger på blade på træerne, lytter til dyrelivet,
betragter planterne, ligger på ryggen og kigger på skyerne, betragter
voldgraven, og prøver at finde dyrespor. Missionen er her at prøve at give
målgruppen en fornemmelse af den natur, som vi alle er en del af. Vi skal altså
væk fra de institutionelle rammer, væk fra struktur, delmål og tidspres (Tordsson,
2006, s. 13). På en sansetur er det tanken, at vi går med de muligheder, der
byder sig netop den dag. Det er oplevelser og erfaringer, der er i højsædet
fremfor egentlig nytteværdi (Tordsson, 2006, s. 15), målgruppen skal her på en
ontologisk opgave altså læren om det som er, målgruppen skal erfare noget, så
de kan bidrage til skabelsen af eget verdensbillede (Tordsson, 2006, s. 19).
Det er tanken, at sanseturen skal afvikles både forår, sommer, efterår og
vinter. Dette selvsagt for at få indblik i årstidernes skiften og hvilken
bemærkelsesværdig indvirkning dette har på naturen.
Insekthotel
Som anden aktivitet, har jeg
valgt at samle materiale til et insekthotel på biotopen. Vi har på
institutionen fået stillet nogle gamle paller til rådighed, som er tiltænkt at
skulle danne fundament for insekthotellet. Tanken er at gøre biotoparbejdet
nærværende i målgruppens dagligdag, at ”nudge” målgruppen til at tage ejerskab,
og sikre at friluftslivet ikke glider i baggrunden i de perioder, hvor der ikke
er tid/ressourcer til at tage på opdagelse i det fri. Målgruppen skal ud at
samle mos, bark, kogler, blade, grene og træstykker. Hø og uld kan
institutionen være behjælpelig med, da der drives lidt landbrug med b.la.
fårehold på institutionen. Insekthotellet skal være et ”Krible Krable”
insekthotel, hvor vi håber at få besøg af: Mariehøns, regnorme, biller,
ørentviste, bænkebidere og hvem der ellers måtte have lyst til at indlogere sig.
I lighed med sanseturen, er det oplevelser og erfaringer frem for nytteværdi
der prioriteres, at gribe de tilfældigheder som insekthotellet bringer, hvorved
målgruppen kan udvikle mangfoldighed af menneskelige evner (Tordsson, 2006, s.
15), derudover er der selvsagt læren om de konkrete insekter der forhåbentligt
flytter ind.
Refleksion
Den ro som friluftslivet
bringer, ser jeg som den måske vigtigste faktor, i biotoparbejdet med voksne
udviklingshæmmede. Funktionsnedsættelse fører nærmest pr. definition til et
forhøjet stressniveau, som genererer diverse problematikker på daglig basis. Her
har jeg en forventning/forhåbning om, at målgruppen via biotoparbejdet, der
ikke lader sig kontrollere og foregribe, kan lindres og aflastes i en grad, der
påvirker den overordnede livskvalitet i positiv retning.
Hej Klaus.
SvarSletMange tak for dine fine beskrivelser af aktiviteter på biotopen. Det er fedt at se hvordan du inddrager Tordsen i dine mange begrundelser for både sanseturen og insekthotellet. Selvom friluftslivsdelen kan meget, skal du overveje om ikke du bevæger dig mere over i en udelivstankegang (se. grundbogen kapitel 1.2), da udelivsbegrebet rummer alle former for aktiviteter i naturen, mens firluftslivet er lidt mere snævert og vedrører det simple liv naturen (selvom begrebet ikke er begrænset hertil).
Du skriver i forbindelse med insekthotellet noget med at gribes af tilfældigheder, og elementer der ikke lader sig kontrollere og foregribe, og her vil jeg anbefale dig at tænke at mere i retning af det natuvidenskabelige, eks. mikro-forsker metoden eller de naturvidenskabelige kompetencer for at åbne arbejdet med biotopens plante- og dyreliv mere op. Dette kunne du overveje til dine næste aktiviteter.
Mvh Christoffer
I forhold til dit insekthotel så vil jeg i øvrigt anbefale dig følende: https://natur-miljoe-udeliv.blogspot.com/search/label/Dyrehold
SvarSlet