lørdag den 3. februar 2024

Etikette: Sørens planter

  I min biotop lige rundt om søen, har jeg plantet diverse vildtblandinger, for dyrenes skyld. 

Jeg har bla solsikker, jordskokker, fodermarvkål, tidsler, hvedeklid, engelsk græs, røllike, almindelig gederams, blåhat, gul snerre, kamille, kornblomst og en masse andre lignende blomster. Jordbunden er meget lerholdig, så alt kan plantes og vil vokse fint, uden videre hjælp, så de planter jeg sår, ændrer sig for år til år. 

Dunhammer, disse overskygger indimellem hele søen, så de må beskæres hvert andet, tredje år. Dette gøres mest effektivt, med en le lige under vandoverfladen.
brombær, langs med vestsiden af søen

De sørgelige rester af solsikkerne, fra årets ellers rigtig gode beplantning.
sivplanter, prydgræs

Her ses vildtplantningen på vej op i foråret

Her er de rigtig godt på vej. På billedet ses fodermarvkål, majs og solsikker på vej op.

Eftersyn af det lillebitte soldrevede springvand i sommers.


På en af mine ture med de unge, (her var det primært piger, der var afsted) var vi ude og samle blomster og planter til at kunne lave te med. Her brugte vi blandt andet nælder, kamille blomster og almindelig gederams. Ikke alt var i pigernes smag. Dog var de glade for kamillen, da vi havde snydt lidt, og fundet noget sukker frem. 

I bevoksningen har vi ofte snakket om hvilket træ man ska tage, til at tænde bål med. Her har vi fundet grantræer og naturligt faldne grene til at tænde op med, da disse er tørrest. Grannet fordi harpiksen er meget glad for at brænde. 

I min egen biotop firkant, ligger der masser af smågrene fra det levende hegn, der går lige ved siden af. Disse hegn er fyldt med hasseltræer, eg, ask, brombær, slåen og lignende. Mange af disse grene falder på biotopen, og samles i løbet af året og danner bund for et lille sankt hans bål. 

I det fjerne hjørne af firkanten, står der nogle vildtplantede kirsebær træer, som fuglene skal have æren for at have plantet. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Sørens myrer

  Myrens evne til at booste de unges selvværd og selvtillid. Da målgruppen er taget ud fra de unge jeg arbejder med til dagligt, passer dett...