Etikette: Sørens Biotop firkant

  

Min biotop firkant, er placeret næsten midt i min vilde baghave. Som det kan ses, har jeg klippet diverse stier og små "ufocirkler", hvor der i hver ufocirkel en eller anden form for blomster eller andre planter, rundt langs med yderkanten.

Jeg har valgt lige netop dette sted, da jeg så både har lidt vand, lidt ufocirkel, lidt sti og lidt vildtvoksende blomster og træer med. Det er vigtigt for mig, som jæger, også  at give noget tilbage til naturen og sørge for at dyrene har det så godt som muligt. Her tænker jeg ikke kun på afskydning, da jeg faktisk har gjort min egen matrikel til et helle område for dyrene og derfor ikke skyder her. 

(De vildtplantede kirsebærtræer og resterne af mine solsikker)

Jeg vil i de kommende indlæg, nævne lidt om dyrene der findes her, samt de planter jeg har plantet. Slutteligt vil jeg snakke lidt om nogle af de aktiviteter jeg jævnligt gør brug af, både derhjemme, men i særlig grad i mit pædagogiske arbejde.

 

Før turen

 

Den tanke/refleksion der ret hurtigt blev den alt overskyggende i min planlægning af friluftsturen, var den, at jeg ville opholde mig i naturen i x antal timer på naturens præmisser. Jeg slukkede telefonen (dog tog jeg enkelte fotos med den) og lod hovedtelefonerne blive i træningstasken. Jeg lod mig inspirere af tanken om, at naturen kan være målet i sig selv, uden anden dagsorden, end at opleve naturen (Bentsen & Ejbye Ernst, 2009, s. 115). Den næste refleksion der meldte sig i kølvandet på ovenstående hos mig, var, at det i virkeligheden er tankevækkende, at man kan læse argumentationen om, at naturen er nok i sig selv i en teoribog, da dette burde være indlejret implicit i alle mennesker og i særdeleshed hos teoretikere.

 

Forberedelse

 

I mit arbejde med voksne udviklingshæmmede, har jeg for længst erfaret vigtigheden af god forberedelse, samt at det planlagte med fordel kan rumme noget genkendeligt. Turen gik til shelterpladsen i Sellerup, der blev pakket rigeligt med tøj, så det var muligt at justere kropstemperaturen efter princippet om lag på lag. Jeg medbragte vand, kaffe, skraldepose, snobrødsdej, pølser, notesbog, kuglepen, lighter og en gammel avis.

At maden ikke er eksperimentel eller på anden måde en ubekendt faktor, er med fuldt overlæg, da dette er et afgørende punkt målgruppen taget i betragtning, faktisk er jeg af den overbevisning, at jeg vil kunne tiltrække deltagere til fremtidige ture med afsæt i menuen.  

Pædagogisk refleksion

 

Da jeg havde valgt ikke at tilgå min telefon eller lytte til musik, blev der ret hurtigt skabt rum til at reflektere over friluftslivet, de læste tekster og til at tage de indtryk ind, som friluftslivet bragte. Som pædagogisk facilitator vil jeg fremadrettet fokusere på den egenværdi, som oplevelser og erfaringer bringer, frem for egentlig nytteværdi (Tordsson, 2006, S. 15), jeg vil i arbejdet med målgruppen bestræbe mig på at opsøge den iboende pædagogik, som er indlejret i naturen, og som i sig selv tilbyder bredtfavnende måder at være menneske på, dette med et bredt udviklingspotentiale ikke mindst pædagogisk (Tordsson, S. 17). Betragtet i et kropsfænomenologisk lys er jeg helt på linje med Maurice Merleau Ponty, som plæderede for den levende krop, hvordan mennesket erfarer gennem direkte sansning af omverdenen. Sansning med krop og sjæl er dermed grundlæggende for at reflektere over det oplevede, modsat Kartesianismen hvor der skelnes mellem krop og tanke, og hvor menneskets tankekraft står i centrum (Sølvik, 2011, s. 81).   

 

Uanset målgruppens kognitive niveau hviler der et pædagogisk ansvar på os som facilitatorer i friluftslivet. Natur indsigt og miljøbevidsthed er en del af den demokratiske dannelse, som vi som kommende pædagoger er forpligtet til at guide og vejlede målgruppen i. Hovedformålet med den pædagogiske indsats er at skabe så selvstændige individer som muligt og her er naturfaglige kompetencer en nødvendighed, hvis man vil byde ind i et moderne demokrati (Bentsen & Ejbye Ernst, 2009, s.116).

 

Efter turen

Mulighederne for målgruppens deltagelse og samarbejde er særdeles gode, da mængden af ”Hands on” opgaver er lang. Der er altså rig mulighed for social læring i friluftslivet. I det konkrete tilfælde kunne det være planlægning af selve turen, lave snobrødsdej, lave bål og rydde op/efterlade pladsen i god stand. Igennem deltagelse styrkes den sociale og kropslige læring, hvilket også påvirker det relationelle arbejde i opbyggelig retning (Sølvik, 2011, s. 91).

 

 

Personlig refleksion

 

På det personlige plan, vil jeg igen fremhæve roen. Dette bemærkede jeg også i forbindelse med aktiviteterne på biotopen, men nu i mere udtalt grad på friluftsturen. På det lommefilosofiske plan tænker jeg, at det i virkeligheden er det liv, vi kommer fra (jægere og samlere), og er skabt til, at materialismen og industrialismen har fået os så langt væk fra udgangspunktet, at man kan blive forundret over at naturen er ro skabende.      

Etikette: Sørens Aktiviteter

Har snydt lidt, og taget nogle arkiv billeder af diverse hyggestunder. Første billed er bålhygge, med brænde, som knægten på billed selv har været med til at fælde og kløve året inden. Her nydes mange hyggestunder med marshmallows, pandekager, popkorn, aftensmad og hvad vi ellers kan finde på at lave ved bålet. Alt sammen for at vise de unge, nogle af de muligheder der er, omkring et bål. Enkelte gange er det endda blevet til lidt sange (karaoke med musik i baggrunden)

Billede fra sidste opgave, kan nemt genbruges her, da det er blevet rost helt op på kommunalt niveau, fra ledelsens side. Den slags gør en initiativtager stolt :)

Ellers er "spottingture" også ofte et hit med de unge. Vi går indimellem ture i mit jagt område nær fredericia. Her får de unge til opgave at se og spotte de forskellige dyr. Der går ofte sport i den, men indimellem, hvis der kun er en enkelt ung med, åbner det op for dybe samtaler og oplevelser i den unges liv, som kan være nyttige i det pædagogiske arbejde. Disse snakke kan hjælpe dem med at bearbejde traumatiske hændelser, eller giver dem en dybere forståelse, for hvad det faktisk er de har oplevet. Det sker ofte, at de faktisk slet ikke er klar over, hvad det er der sker omkring dem i en skilsmisse, eller hvorfor disse ting sker. Hvorfor mor råber og far trækker sig ud i værkstedet. Vi taler om disse stunder, hvor bevæggrunde for de forskellige handlinger kan gennemgås eller evalueres. 

De unge bruger ofte disse ture, til fordybelse og granskninger, uden egentlig at være klar over det. 

At få dem ud af deres trygge rammer i værelset, og bruge deres nærmeste udviklingszone til at rykke dem, giver fantastiske resultater og kan ikke fremhæves nok, som et stærkt pædagogisk redskab.

 

Etikette: Sørens dyr

 

En stak fasaner går langs med bredden af søen i sommers

Nysgerrig ræv vover livet på nordsiden af søen. Disse er IKKE totalfredet her på matriklen, så ham her er heldig at jeg kun havde tlf med ude denne dag.

Friske rådyr spor fra i nat, langs med sydsiden.

Efterladenskaber fra rådyr.

Rævegylp ved vandkanten.

Musehul på østsiden.

Lidt snegle fra under vandoverfladen.

Skolopender, fundet i noget bark fra en stor falden gren.

En træt og afkølet mariehøne, fundet i samme bark.

bænkebidder ligeledes i barken.

Kokkemand går en tur langs med søen (lige bag det høje græs) fra i sommers. Dato på pic, passer ikke.

 

Etikette: Sørens planter

  I min biotop lige rundt om søen, har jeg plantet diverse vildtblandinger, for dyrenes skyld. 

Jeg har bla solsikker, jordskokker, fodermarvkål, tidsler, hvedeklid, engelsk græs, røllike, almindelig gederams, blåhat, gul snerre, kamille, kornblomst og en masse andre lignende blomster. Jordbunden er meget lerholdig, så alt kan plantes og vil vokse fint, uden videre hjælp, så de planter jeg sår, ændrer sig for år til år. 

Dunhammer, disse overskygger indimellem hele søen, så de må beskæres hvert andet, tredje år. Dette gøres mest effektivt, med en le lige under vandoverfladen.

brombær, langs med vestsiden af søen

De sørgelige rester af solsikkerne, fra årets ellers rigtig gode beplantning.

sivplanter, prydgræs

Her ses vildtplantningen på vej op i foråret

Her er de rigtig godt på vej. På billedet ses fodermarvkål, majs og solsikker på vej op.

Eftersyn af det lillebitte soldrevede springvand i sommers.

På en af mine ture med de unge, (her var det primært piger, der var afsted) var vi ude og samle blomster og planter til at kunne lave te med. Her brugte vi blandt andet nælder, kamille blomster og almindelig gederams. Ikke alt var i pigernes smag. Dog var de glade for kamillen, da vi havde snydt lidt, og fundet noget sukker frem. 

I bevoksningen har vi ofte snakket om hvilket træ man ska tage, til at tænde bål med. Her har vi fundet grantræer og naturligt faldne grene til at tænde op med, da disse er tørrest. Grannet fordi harpiksen er meget glad for at brænde. 

I min egen biotop firkant, ligger der masser af smågrene fra det levende hegn, der går lige ved siden af. Disse hegn er fyldt med hasseltræer, eg, ask, brombær, slåen og lignende. Mange af disse grene falder på biotopen, og samles i løbet af året og danner bund for et lille sankt hans bål. 

I det fjerne hjørne af firkanten, står der nogle vildtplantede kirsebær træer, som fuglene skal have æren for at have plantet. 

Franks tur i naturen

prøvelser 

mad

fisk 

stilhed

2 dimensioner --> vidensdimension og den æstetiske dimension

den dødes mus pædagogik --> gribe nuet - at være

(Bemtsen-Andkjær og Ernst)

Stihed ......Tordson --> sanselig

Opdyrke egenskaber --> Aristoteles prhonesis

Frank´s biotop - Kulturbotanisk have

                                                                 Frank´s biotop 

Kulturbotanisk have – Odense – Shelters mm. – område ca. 10 x 10 m.

 

 

Formål

 

At tilegne mig viden om dyr og planter i pædagogisk arbejde og igennem denne proces inkorporer viden, som således kan videreformidles til de borger jeg vil møde i mit fremtidige arbejde som pædagog. Det er naturligvis gavnligt i sit pædagogiske arbejde at forstå de processer der udspiller sig i et naturvidenskabeligt felt. 

 

Yderligere kan der pointeres at jeg kaster mig ud i en erfaringsbaseret læringsproces, hvor jeg igennem en sansende, analyserende, reflekterende samt undersøgende tilgang får ”hands-on” i naturen og herigennem tilegner mig kompetencer. 

 

 

Afslutningsvis tænker jeg naturdannelsens fem elementer med ind over hele processen. Dette for at kunne placere visse oplevelser samt refleksioner.

 

Historien om biotopen

 

Der hvor biotypen befinder sig blev grundlagt i 1948 af læreren Arne Emdal og var oprindeligt ejet af Odense Skolevæsen. Den bar navnet "Skolebotanisk Have" og blev brugt til undervisning i botanik samt til distribution af planter. Senere blev haven overtaget af Odenses parkafdeling. Enge og krat er fyldt med sangfugle såsom nattergal, kærsanger, tornsanger og munk. I og med vores undervisning er i vintermåned kan man være heldig at se isfuglen ved åen. Odense ådal har eksisteret gennem flere istider. 

 

På en tur langs åen kan man se tre terrasser, der ligger som store trappetrin ned til åen. Åen er meget fiskerig med bl.a. havørred og mere sjældne dyrearter.
På grund af de sjældne fiske- og dyrearter er Odense ådal udvalgt som særligt beskyttet EU-Habitatområde. Odense Kommune arbejder derfor på at få fredet de særlige naturtyper langs åen, og dermed bevare vandløb, vandplanter, bræmme, skovbryn, kilder og væld, skove m.m. Når dette nu er sagt vil jeg gerne vise min biotop og dette er skitseret ved hjælp af billeder samt skitser af landkort. På biotopen er der to naturtyper som støder op til hinanden – åen og skoven.